Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Industrialismens byer

Dato
01.12.2021
Tidspunkt
15:00 - 16:30
Adresse
Festsalen
Det Kongelige Akademi
Danneskiold-Samsøes Allé 51 København K
Pris
Gratis adgang

I løbet af efteråret 2021 præsenterer Det Kongelige Akademi en forelæsningsrække om tidlig moderne arkitektur (1750–1900). I denne forelæsning vil Professor Emeritus ved Institut for Bygningskunst og Kultur, Jens Kvorning, forelæse om historicisme. 

Europas industrialisering begyndte i England i slutningen af 1700-tallet og igangsatte nogle meget radikale forandringsprocesser. Der opstod byer, hvor der aldrig havde været byer før, de blev bundet sammen gennem enorme infrastrukturbyggerier, og den del af befolkningen, som boede i byer, blev mangedoblet i løbet af 1800-tallet i alle europæiske lande. Men disse voldsomt voksende byer skabte også ekstremt usunde og nedværdigende boligforhold for det nye arbejderproletariat.

Léon & Lévy, Le Boulevard Saint-Martin, Paris, 1908. Kilde: Rijksmuseum. Public Domain.

Som reaktion på denne ekstreme byvækst og de usle levevilkår opstod der reformbevægelser, som formulerede forskellige typer af manifester og også begyndte at interessere sig for, hvorledes byerne kunne styres, så både sundhed og skønhed blev styrket. Disse bevægelser skabte den moderne byplanlægning, og midt i 1800-tallet blev der inden for et enkelt 10-år i Paris, Barcelona og Wien produceret planer for byernes omdannelse og udvikling, som kom til at danne forbillede for alle større byers planlægning.

Senere blev disse storbyplaner suppleret med interessen for havebyen, som kom til at indtage den dominerende rolle i 1900-tallets urbanisering. Forelæsningen redegør for de organisatoriske og byarkitektoniske principper, som de store planer er baseret på, og den samfundsmæssige kontekst, som de udspringer fra.