Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

WORKS + WORDS 2017 - kunstnerisk udviklingsvirksomhed i arkitektur

Dato
23.03.2017 - 05.05.2017
Tidspunkt
11:00 - 18:00
Adresse
KADK Udstillingen
Danneskiold-Samsøes Allé 51
1435 København K
Pris
Gratis adgang

Hvordan kan vi bygge og tænke arkitektur på nye måder? På WORKS+WORDS, en ny biennale i kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viser 28 danske og norske arkitekturforskere modeller og eksperimenter frem, der udfordrer og udvikler arkitekturen og dens præmisser anno 2017.

WORKS+WORDS 2017 er den første biennale i Norden om kunstnerisk udviklingsvirksomhed i arkitektur, og giver et unikt indblik i, hvordan nordiske arkitekturforskere lige nu udfordrer og udvikler arkitekturen anno 2017.  

Kunstnerisk udviklingsvirksomhed er grundforskning i arkitektonisk arbejde, hvor arkitekturforskeren arbejder på et højt niveau med eksperimenter og fordybelse i arkitektur og dens betydning for det omgivende samfund.

Grundforskning er vital for fremtidens arkitektur
Hvis Danmark fortsat skal være førende inden for arkitektur, er det helt afgørende at prioritere og udvikle den forskning, siger rektor Lene Dammand Lund: 

"Det er kunstnerisk grundforskning, der på afgørende vis fornyer og udvikler arkitekturen og dermed også arkitekturens potentiale for at bidrage innovativt til udviklingen af vores samfund, industri og erhverv. Nogle gange må vi så at sige slå nyttetænkningen fra og det kunstneriske analyseapparat til for rent faktisk at finde de nyttige løsninger. Det kunstneriske eksperiment er derfor en vigtig grundsten i KADK’s arkitekt- og designuddannelse, og er en helt central del af KADK’s samfundsforpligtelse som uddannelsesinstitution”.


WORKS+WORDS 2017 formidler og dokumenterer kunstnerisk udviklingsvirksomhed i arkitektur udført mellem 2014-2017 af 28 arkitekter, som er forskere eller forskerstuderende fra tre nordiske uddannelses- og forskningsinstitutioner: KADK, Arkitektskolen Aarhus og Arkitektur- og designhøjskolen i Oslo. Værkerne spænder meget vidt, men fælles for dem er en stor nysgerrighed og spørgelyst til, hvordan vi kan bygge bedre, nu og i fremtiden.

Udstillingen viser tidligere udførte værker og værker produceret særligt til biennalen, udvalgt gennem et open-call til alle nordiske arkitektskoler afholdt i foråret 2016.

De udstillede projekter synliggør det spektrum af projekter, som kunstnerisk udviklingsvirksomhed indeholder - fra eksperimenter med nye teknologier og arkitektoniske medier, til ideel forslagsstillelse, projektforslag og refleksioner over realiserede værker inden for landskabs- og bygningskunsten.

Udstillingen er støttet af Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond og Dreyers Fond. 

Udstillingsåbning
Udstillingen åbner officiel den 23. marts kl. 15, hvor fagleder for Arkitektskolen Peter Thule Kristensen byder velkommen.