Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Hæderspris fra Nykredits Fond til Christoffer Harlang

Dato
05.05.2020
Kategori
Indblik

Hvert år uddeler Nykredits Fond en række arkitekturpriser, som sætter fokus på særlige temaer inden for arkitekturen. Årets tema er kulturarv, restaurering og transformation.

Kulturarv, restaurering og transformation er noget som ofte bliver betegnet som det 'usynlige' arkitektarbejde.

Ikke desto mindre kræver feltet både enorm indsigt og specifik viden - noget som skinner tydeligt igennem hos dette års modtager af hædersprisen på 50.000 kr, Christoffer Harlang.

Kulturarv med passion
Christoffer Harlang er professor ved Institut for Bygningskunst og kultur, hvor han gennem mange år som forsker og underviser har gjort en helt særlig indsats på området. Gennem sin dedikation og ikke mindst sin store viden har han forandret forståelsen af feltet, og for alvor sat fokus på vigtigheden af at have en fagligt velfunderet holdning til fortidens arkitektur. Hans faglige passion har bl.a. udmøntet sig i kandidatprogrammet 'Kulturarv, Transformation og Restaurering', der er KADK's mest søgte.

Prismodtageren selv er naturligvis glad for prisen: "Jeg er vældig glad for anerkendelsen fra Nykredits Fond," siger Christoffer Harlang. "Jeg deler hæderen med mine dygtige studerende og kollegaer som har skabt alle de fine resultater!”

En generøs formidler af faget
På Institut for Bygningskunst og Kultur, er institutleder Arne Høi rigtig glad for at se prisen gå til netop Christoffer Harlang:

"På KADK er vi så stolte over den fornemme og velfortjente anerkendelse til Christoffer Harlang. Arbejdet med Kulturarv er jo ikke en statisk størrelse, men et felt under stadig udvikling. Her spiller Christoffer og det forskningsmiljø han har bygget op en vigtig rolle," siger Arne Høi. "En forskning der giver os nye vinkler og ny viden om kulturarvens betydning og om hvilken rolle arkitekturen spiller i vores hverdag og i de nye store dagsordner som bæredygtighed og klimaforandringer. En viden, der ikke kun kommer vores studerende på KADK til gode, men som også formidles generøst til faget, organisationer og samarbejdspartnere fra tegnestuer, myndigheder og fonde - og som igennem årene har sat et markant aftryk på den måde vi forvalter og håndterer det byggede miljø på."

På grund af corona-virussen uddeles prisen først til september.