Festsalen
Phillip de Langes Allé 10
1435 København K
Kom til forelæsning på KADK d. 28. april 2017 med den japanske stjernearkitekt, Hiroshi Sambuichi.
Nu har du muligheden for at komme helt tæt på arkitekten Hiroshi Sambuichi, når han afholder forelæsning på KADK. Forelæsningen afholdes i forbindelse med åbningen af udstillingen ’Moving Materials - Hiroshi Sambuichi’ på Dansk Arkitektur Center.
Hiroshi Sambuichi står i dag som en af den bæredygtige arkitekturs fremmeste eksperimentalister. Sambuichis arkitektur drives af naturens kræfter - af bevægelserne i vand, luft og lys. Hans lavteknologiske tilgang er blevet et eksemplarisk billede på, hvordan man lever bæredygtigt og poetisk i samspil med naturen og imødekommer de globale udfordringer, vi står overfor i det 21. århundrede.
Forelæsningen er en del af den samlede kulturelle indsats i forbindelse med den officielle fejring af 150-året for de dansk-japanske diplomatiske relationer.
Tilmelding er påkrævet via nedenstående link.