Danneskiold-Samsøes Allé 51
1435 København K
22 nyuddannede arkitekter og designere udstiller deres afgangsprojekter fra KADK og viser, hvordan arkitektur og design kan tilbyde løsninger på forskelligartede udfordringer i vores samfund. Udstillingen åbner fredag den 26. januar kl. 15 - alle er velkomne!
Kandidaterne er blevet bedt om at forholde sig til FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som 193 lande, herunder Danmark, har en ambition om at realisere senest i 2030. De har fokuseret på et eller flere mål, men har også kunnet vælge denne dagsorden fra.
De udstillede projekter bygger samtidig på uddannelsernes afsæt i forskning, praksis og kunstnerisk udvikling. Kandidaternes afgangsprojekter giver en række punktnedslag inden for det faglige spektrum som arkitekt- og designsuddannelsen spænder over.
Udstillingen åbner fredag den 26. januar kl. 15 - alle er velkomne!