KADK
Danneskiold-Samsøe Allé 51
1435 København K
Køb dine julegaver af fremtidens designere, arkitekter og konservatorer. Søndag d. 25. november er der traditionen tro julemarked på KADK, hvor skolens studerende og ansatte sælger egne produktioner.
Studerende og ansatte på KADK fylder standene op med egne produktioner. Du kan fx finde smykker, keramik, grafik, smykker, tasker, julepynt og meget, meget mere, så kom og find en helt særlig julegave.
Der er gratis adgang, og du kan få stillet den værste sult i vores kantine og café. Der vil være mange stande hvor du kan betale med MobilePay, men husk kontanter, da der er langt til nærmeste hæveautomat.
Der er ikke mange p-pladser på Holmen, så tag gerne cyklen eller offentlig transport. Havnebussen (stoppested Holmen Nord) og bus 9A går lige til døren.