Udstilling: Informal horizons
Retten til jord. Billige boliger til alle. Det er nogle af temaerne i denne store udstilling om byudvikling i en række østafrikanske lande.
Udstillingsprojektet Informal Horizons har til formål at øge kendskabet til problematikker knyttet til de igangværende omfattende urbaniseringsprocesser, der kendetegner det afrikanske kontinent.
Projektet fokuserer specifikt på uformelle bosættelser og slumkvarterer i Østafrika, og inkluderer Arkitekter Uden Grænsers projekter i denne kontekst.
Afrika er det mindst urbaniserede kontinent, men gennemgår i disse år hastige urbaniseringsprocesser. Folk flytter fra land til by i søgen efter et bedre liv. Næsten 70% af den urbane befolkning bor i områder FN definerer som slum, der er karakteriseret ved dårlige boliger, overbefolkning, mangel på rent drikkevand, mangel på kloakering og usikre ejer- og lejerforhold.
Udstillingen er lavet af Arkitekter Uden Grænser og Institut for Bygningskunst, By & Landskab, KADK.
STED: KADK biblioteket, Danneskiold-Samsøes Alle 50, 1434 København K.
TID: 2. september - 11. oktober 2019, alle hverdage kl. 9.00 - 19.00.
Kom til åbningsreception onsdag d. 4. september, kl. 17.00-19.00.
Alle er velkommen!