minder om et hus
jeg var i Leipzig sidste år. der så jeg et hus, som jeg ikke glemte igen.
det var ikke et spektakulært hus, men jeg tog alligevel et billede af det. ved at se det, var der så meget, jeg ikke så. der manglede noget. en forladthed, tomhed og fravær satte sig fast i min erindring.
jeg vidste på det tidspunkt ikke, hvor det kom fra eller hvor det var på vej hen, huset. det står der som et tavst vidne, stille og er et billede på en fastfrosset tid.
det er et tilfældigt hus, jeg kom forbi og fotograferede. det kunne være hvilketsomhelst hus hvorsomhelst. det er blot et, jeg pejer på.
i bortvendthed nærmer jeg mig huset igen.
det er en fortælling bygget på hukommelsens grader af usikkerhed.
jeg tænker, at vi bærer erindringer med os rundt i skrøbelige tilstande mellem tilblivelse og forsvinden. en ustandselig husken, glemmen, fremkaldelse og fortrængning. jeg undersøger, hvad der sker med min opfattelse af huset, når jeg prøver at generindre det. det sker ved en gentagende fremkaldelse og indramning, der delvist får det indrammede til at forsvinde igennem et større og større slør, som nær visker det ud. og lader det komme til syne som det.
det er et forsøg på at skabe en orden, som muligvis rummer sit eget sammmenbrud. en forgæves rækken ud efter.
jeg genskaber forbindelsen ved at holde fast i en vis grad af afstand.
huset må langsomt løsrive sig det, jeg husker og blive et erindringens eget sted i konstant bevægelse og forvandling. i cirkler bevæger det sig gennem min egen flygtige erindring, igennem flere forskellige menneskers erindringer, for så igen og igen at vende tilbage til min egen og derigennem forandrede erindring.
Frau Mittenzwei er et par af de øjne, jeg ser igennem. hendes navn betyder mellem to.
menneskerne i bogen leder mig på veje og afveje. tyngdepunktet flytter hele tiden rundt med deres tale. det er en dialog mellem mig og dem. jeg taler frem og tilbage med dem, men de begynder også at tale med hinanden. det samler sig til én stemme. det er ikke altid til at vide, hvem der spørger hvem om hvad. de kender allerede hinanden på tværs eller også kommer de til det, fordi jeg får dem til det.
jeg befinder mig således i et fortættet svøb af erindringer om huset og efterhånden også meget andet. det har ingen begyndelse og slutning.
det var tomt, da jeg så det første gang, huset. nu er det fuld af alle disse menneskestemmer, der minder mig om det. huset er mange ting, der er ikke én fortælling om det. sådan er det måske med alt?
det er mangfoldige fortællinger om én ting. én ting, der alligevel bliver
til mange, der forgrener sig og kunne fortsætte i det uendelige.
det er en undersøgelse af, hvordan vi som mennesker opfatter vores omgivelser og hvordan det umiddelbare indtryk blander sig med hukommelsens mange erindringer.
jo mere jeg rammer ind og griber om erindringen om huset, desto mere forsvinder det. eller forandres det i hvert fald.
LINK TIL BOGEN:
https://drive.google.com/file/d/0B-9j9corW82MWlhGSlA5THRsSlE/edit?usp=sh...
BILLEDERNE
jeg tager hendes billede med mig. jeg lovede jo Frau Mittenzwei at sende fotografiet med hendes birketræer tilbage. nu får hun et mere.
det er det, den tomme trækasse er til for.
rummet imellem Frau Mittenzwei og huset er den åbne grund. det er i det mellemrum, at birketræerne vokser i hendes blik og erindring, og hvorudfra, jeg fremkalder mine billeder.
jeg forsøger ikke at etablere den gamle orden, det billede, jeg så dengang. det har forandret sig for meget siden. det er dette på forhånd mislykkede forsøg at ville fremkalde et billede, som en anden ser. men jeg begynder nu også at se huset gennem birketræerne, på min egen måde. langsomt forsvinder det, mens andet træder frem.
det handler om det skjulte, der ligger i billedet. man ser jo, hvad man vil se, ikke? et billede kan minde en om noget andet og mere. man ser måske en masse,
som ligger udenfor billedet. det er nok kun en selv, der kan se det.
CV
ARBEJDSOPGAVER
2013
scenografassistent.
musikdokumentar for DRK.
instruktør: Frigge Fri
musikere: Oh Purity, Trine Lise Væring, Baroksolistene
2013 scenografassistent.
spillefilmen Afvej
instruktør: Malou Reymann
Nordisk Film, New Danish Screen
2011
scenograf.
teaterstykke Johanna
Jenseits im Viadukt, Zürich
2010
arkitekt.
Den Frie Udstillingsbygning
medarbejder på flere projekter
STUDIEFORLØB
2012 - 14
masterstudium arkitektur.
Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole
KKA, Kandidatprogram i Kunst og Arkitektur
ved professor Anders Abraham
2012
masterstudium arkitektur.
Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole
afd. 6 ved professor Cort Ross Dinesen
2011
masterstudium teater og scenografi.
Departement darstellende Künste und Film
Zürcher Hochschule der Künste, Schweiz
ved professor Michael Simon
2006 - 2009
bachelorstudium arkitektur.
Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole
afd. 6 ved lektor Cort Ross Dinesen