Denne undersøgelse og diskussion af bæredygtighed og bymæssig tæthed er udført i efteråret 2008 af Center for Byplanlægning ved Kunstakademiets Arkitektskole på opdrag fra By- og Landskabsstyrelsen. 

Den indgår som et delstudie i Miljøministeriets bypolitiske initiativ og suppleres af undersøgelser af en række andre aspekter af bæredygtighed

Formål 
Undersøgelsens formål er at bidrage til en pragmatisk diskussion af, hvorledes danske byer kan udvikles i en mere bæredygtig retning. Fokus i undersøgelsen ligger på at undersøge en række velkende danske bebyggelsesformer med varierende tæthed, og vurdere deres relevans og funktionsmåde i forhold til forskellige aspekter af bæredygtighedsspørgsmålet.

Der er undersøgt 10 forskellige bebyggelser placeret i forskellige geografi ske og bystrukturelle sammenhænge.

Tæthed og bystruktur
Byens tæthed er i mange undersøgelser og teoretiske udredninger sat i forbindelse med bæredygtighedsspørgsmålet.

Den mest omtalte og bedst belyste relation er mellem tæthed og transport. Tætte bystrukturer skaber mindre afstande og støtter dermed gang og cykeltrafik og giver basis for effektive kollektive trafiksystemer frem for brugen af privatbil.

Konsekvensen er mindre energiforbrug til transport. Men tæthed fremmer også kollektive og ressourcebesparende løsninger på andre felter, såsom varmeforsyning, affaldshåndtering og genbrug.

Tæthed har effekter på sundhed og sikkerhed, med potentielt færre ulykker og mindre udslip af sundhedsog miljøskadelige gasser. Derudover er tæthed i en del undersøgelser og debatter blevet sat i forbindelse med graden af social interaktion, og forskellige andre sociale og kulturelle aspekter af byens liv.

Debatten om fortætning har også peget på mulige problemer – eksempelvis reduktionen af omfanget af grønne områder, og at der kan opstå vanskeligheder med at fastholde billige boliger, når konkurrencen om arealer stiger i de tætte områder.