Dét kan vi lære af coronapandemiens arkitektur

Mange kreative indretninger og bygninger har set dagens lys under pandemien. En ny bog fra Det Kongelige Akademi og Realdania samler 35 unikke eksempler fra Danmark og udland, der inspirerer til, hvordan vi fremover højner sundhed og livskvalitet gennem vores arkitektur.

Pop op-kirker, hospitalsvægge af glas og storrumskontorer med særlige zoner.

Coronatiden har tvunget os som samfund og befolkning til at ændre adfærd og indrette vores fysiske rammer på helt nye måder. Og det er der kommet mange kloge og finurlige løsninger ud af. 35 af dem er samlet i en ny bog, ’Pandemiens Arkitektur’, som Det Kongelige Akademi og den filantropiske forening Realdania står bag.

”Over hele verden har man opfundet specifikke løsninger i boligen, på arbejdspladsen og i byen som svar på de nye behov under pandemien. De erfaringer skal vi nu oversætte til nogle mere generelle greb i arkitekturen, som kan være med til at højne sundheden og øge livskvaliteten,” siger Jakob Brandtberg Knudsen, dekan for arkitektur på Det Kongelige Akademi.

Bogen er udgivet som del af Realdanias indsats ”RESPOND – rammerne for den nye hverdag”, som bl.a. også omfatter et forskningsspor.

”Pandemien satte tydelige aftryk på vores hverdag, og det er vigtigt, at vi samler erfaringerne og lærer af dem, så vi kommer klogere ud på den anden side. Eksemplerne i samlingen her fungerer som inspiration og bud på fremtidige løsninger i det byggede miljø. Sammen med den forskning, vi også sætter i gang, kan de gøre os klogere på, hvordan vi skaber endnu mere robuste fysiske rammer for hverdagen fremover”, siger Jesper Nygård, adm. direktør i Realdania

Aktivitetszoner og tryg isolation
Eksemplerne i ’Pandemiens Arkitektur’ spænder mellem små designløsninger, der får os til at vaske hænder en ekstra gang eller åbne døre med foden, til storskalabyggeri, hvor man har opført hospitaler på rekordtid af præfabrikerede moduler og open source-design af karantænepavilloner med frit tilgængelige tegninger. Nogle er midlertidige interventioner, andre er eksisterende arkitektur, der har vist sig at kunne anvendes på nye måder i coronatiden.

Blandt de danske eksempler er bl.a. et særligt robust storrumskontor i Københavns Kommune. Her har man inddelt kontorlandskabet i zoner til forskellige typer af opgaver ud fra tanken om, at arbejde er en aktivitet – ikke et fysisk sted. Under pandemien gjorde løsningen det nemt at begrænse medarbejderne til kun at bruge én zone om dagen for at begrænse smitten. Indretningen understøtter desuden et hybridt arbejdsmiljø, hvor opgaver både løses hjemmefra og på arbejdspladsen alt efter ’aktiviteten’. Samtidig gjorde sensorer i lokalerne det muligt at skabe et hurtigt overblik over, hvor mange medarbejdere der var et givent sted, så man bedre kunne udnytte hele kontorbygningens areal.

Rigshospitalets nye byggeri til børn, unge, gravide og familier, som er ved at blive opført, er et andet eksempel på design, der får en ny betydning under corona. Her bygger man isolationsstuer med store vinduer ud mod gangen, så indlagte børn og pårørende kan kommunikere og se hinanden uden at bryde isolationen. Designet er med til at øge trygheden i en situation, hvor fysisk adskillelse er særlig sårbar

Bogen beskriver også flere spændende løsninger fra bl.a. Aalborg. Her valgte Region Nordjylland at opstille en test-pavillon på Gammel Torv, der med store vinduer og sin centrale placering, gjorde det at få lavet en test til den mest naturlige del af byboernes dagligdag- og dette faldt i øvrigt sammen med julemarkedet på torvet.

’Pandemiens Arkitektur’ er skrevet af fem arkitekter ved Det Kongelige Akademi: Natalie Mossin, Institutleder for Bygningskunst og Teknologi, ph.d.-studerende Peter Hinsby og Thomas Chevalier Bøjstrup samt forskningsassistent Julie Zepernick Jensen og Tiago Da Costa Vasconcelos.