Information til censorer på Det Kongelige Akademi
Tak fordi du vil være censor på Det Kongelige Akademi.
Som censor har du en central rolle i kvalitetssikring af uddannelserne både i forhold til at bedømme det faglige niveau i de studerendes arbejde og i forhold til at skabe et professionelt og trygt eksamensrum.
Her på siden har vi samlet den vigtigste information til dig.
God censorskik
God censorskik
Eksamenssituationen er et læringsrum for de studerende, og det er vigtigt at du som censor indgår i en faglig dialog med de studerende, og at du efterfølgende giver en konstruktiv og faglig objektiv feedback.
Du er som censor med til at sikre at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling og en pålidelig bedømmelse af deres præstation.
Der er tre ting vi lægger særlig vægt på:
- Forhold dig til de studerendes opgaver og/eller projekter og ikke til deres personlige fremtræden
- Bedøm altid de studerendes præstation ud fra de opstillede mål for læringsudbytte og ikke i forhold til personlige interesser eller smag
- Giv faglig objektiv feedback til de studerende som de kan bruge fremadrettet i deres videre faglige udvikling
Studieordninger
Studieordninger
Her finder du links til sider, hvor du kan finde studieordningerne for uddannelserne:
Bachelor
- Bacheloruddannelsen i arkitektur, København
- Bacheloruddannelsen i arkitektur, Kalundborg
- Bacheloruddannelsen i design
- Bacheloruddannelsen i konservering
Professionsbachelor
Kandidat
Bekendtgørelser
Bekendtgørelser
Her finder du links til sider, hvor du kan finde relevante bekendtgørelser.
Afholdelse af eksaminer og sprog
Afholdelse af eksaminer og sprog
Eksamen afholdes som udgangspunkt på det sprog der er fastsat for uddannelsen i studieordningen (enten dansk, norsk, svensk eller engelsk) og kan enten være mundtligt eller skriftligt.
Mundtlig eksamen
Mundtlige eksaminer finder sted fysisk på Det Kongelige Akademi.
Mundtlige eksaminer på arkitektuddannelsen finder sted på Holmen i København eller på vores Campus i Kalundborg.
Mundtlige eksaminer på designuddannelsen finder sted på Holmen i København eller på Crafts in Glass and Ceramics på vores campus i Nexø på Bornholm.
Mundtlige eksaminer på konserveringsuddannelsen finder sted på Esplanaden 34 i København.
Når du bliver tilbudt en censoropgave, vil det fremgå hvor eksamen finder sted.
Hvis der er en skriftlig aflevering til en mundtlig eksamen, får du adgang til den via Digital Eksamen. Bliver du allokeret til en censoropgave, får du et link efterfølgende til Digital Eksamen, hvor du kan se de afleveringer du skal bedømme.
Skriftlig eksamen
Ved skriftlig eksamen er der ikke fysisk fremmøde på Det Kongelige Akademi. Bliver du allokeret til en censoropgave, får du et link efterfølgende til Digital Eksamen, hvor du kan se de afleveringer du skal bedømme.
Når bedømmelsesperioden er startet, skal bedømmelsen være afsluttet inden for 30 dage.
Karaktergivning
Karaktergivning
De studerende skal have karakter efter 7-trins-skalaen. Karaktererne skal gives i forhold til graden af målopfyldelse ud fra det fastsatte mål for læringsudbytte for modulet.
Ved gruppeeksaminer skal de studerende i gruppen have en individuel bedømmelse og karakter.
7-trinsskalaen er en absolut karakterskala. En absolut karaktergivning af en eksamenspræstation foretages alene ud fra en vurdering af i hvor høj grad den studerendes præstation lever op til de læringsmål, der er fastsat for prøven og ikke i forhold til andre studerendes præstation.
Ved prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter prøven, fastsætter uddannelsesinstitutionen en dato, hvor bedømmelsen vil blive meddelt.
Eksaminator og censor skal i en votering nå frem til en karakter for præstationen. ”Er eksaminator og censor ikke enige om karakteren, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Ligger gennemsnittet midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste, og ellers nærmeste lavere karakter.” (Karakterbekendtgørelsen §11 stk. 2)
Registrering af resultater
Alle bedømmelsesresultater skal indberettes i Digital Eksamen. Både eksaminator og censor skal for hver studerende afgive den karakter som de efter votering er nået frem til.
Hvis eksaminanden ikke møder op, skal både eksaminator og censor afgive karakteren "U" (udeblevet) i Digital Eksamen - alle eksaminander skal således være registreret med enten en karakter eller "U".
Notepligt
Censor og eksaminator og har notepligt til brug i en evt. klagesag. Noterne skal opbevares i et år.
Honorar
Honorar
Vi udbetaler honorar til dig på baggrund af de eksaminer du har bedømt.
Censuropgaver er et personligt anliggende mellem censor og Det Kongelige Akademi og honoreres i henhold til statens takster for personligt censorvederlag. Det er således ikke muligt at købe censorydelsen gennem et firma.
Taksten er pr. 1. august 2026 på 527,62 + feriepenge. Du kan også finde den aktuelle takst i Medarbejder- og Kompetence-styrelsens lønoversigter, afsnit 8.2.
Når du bliver tilbudt en censuropgave, får du at vide hvilken censornorm (timer) den pågældende eksamen har. Der er tale om et foreløbigt timeantal da timeantallet kan blive nedsat hvis der er studerende der framelder sig inden eksamen finder sted eller det viser sig at der er studerende der arbejder gruppevis.
Honoraret afregnes via Det Kongelig Akademis anmodningssystem og udbetales til din NemKonto.
Hvis du er bosat i udlandet og ikke har et dansk personnummer vil du modtage oplysninger særskilt omkring udbetaling af honorar.
Praktiske forhold
Praktiske forhold
Find vej
Her finder du information om vores forskellige adresser
Forplejning
Ved mundtlige eksaminer sørger vi for forplejning til censor og eksaminator.
Refusion af rejseomkostninger
Hvis du har haft rejseudgifter i forbindelse med censuropgaver, kan du få refunderet rejseomkostninger. Rejseudgifter refunderes efter billigste offentlige transportmiddel.
Hvis du kører i egen bil, kan du få udbetalt kilometerpenge efter Statens laveste takst.
Parkering på Holmen
Hvis du kommer i bil, kan du afhente et dags-parkeringskort i receptionen. Bemærk at der er et begrænset antal parkeringspladser.
Her finder du et kort over parkeringspladser
Parkering på Esplanaden
På Esplanaden har vi et lille antal parkeringspladser til rådighed. Hvis du planlægger at komme i bil, kan du kontakte eksamensadministratoren og høre om mulighed for at reservere en plads.
Eksamensberetning
Eksamensberetning
Efter eksamen har censorer pligt til at give en tilbagemelding om eksamensforløbet i en eksamensberetning som findes i Censorum.
Dagen efter sidste eksamensdato fremsendes mail fra Censorum med link til eksamensberetningen.
Eksamensberetningen er helt centralt for censorformandskabets og Det Kongelige Akademis arbejde med kvalitetssikringen af uddannelser og eksaminer.
Eksamenssnyd og eksamensklager
Eksamenssnyd og eksamensklager
Eksamenssnyd
Hvis du har mistanke om plagiat eller snyd, skal du kontakte eksaminator. Eksaminator vil også kontakte dig hvis vedkommende har mistanke om eksamenssnyd. Eksaminator har herefter ansvaret for at kontakte Studieadministrationen der håndteres den videre proces.
Hvis en eksamen aflyses på baggrund af plagiat eller snyd, vil du få besked.
Eksamensklager
Hvis en studerende klager over sin eksamen, får du besked fra Studieadministrationen som også fortæller dig hvordan klagen bliver behandlet. Eksamensklager behandles efter beskrivelsen i Eksamensbekendtgørelsens kapitel 11.
Beskikkelse som censor
Beskikkelse som censor
Censorer beskikkes for en fireårig periode.
Det er Styrelsen for Uddannelse og Forskning som beskikker censorer efter indstilling fra censorkorpsets censorformandsskab.
Alle som ønsker at blive beskikket som censor, skal sende en ansøgning i perioden hvor der er åbent for at søge.
Næste ansøgningsmulighed er i 2030 til beskikning i perioden oktober 2030 – september 2034.