Ny forskning går i dybden med 'blandede byer'

Professor på Det Kongelige Akademi Deane Simpson har i årevis forsket i, hvordan forestillinger, begreber og sprog former de byer, vi lever i. Nu står han bag et nyt projekt, der har undersøgt begrebet blandede byer, og hvordan ambitionen kommer til udtryk i praksis.

For Deane Simpson og The Blended City Network kulminerer to års forskning med symposiet 'The "Blended City" as Spatial Imaginary and Practice' på Det Kongelige Akademi. Det afslutter et toårigt forskningsprojekt af samme navn, som Deane Simpson har stået i spidsen for sammen med sin kollega, lektor Nina Stener Jørgensen samt Marie Stender og Elise Stenholt Lange fra Aalborg Universitet.

“Fra starten troede vi på, at det her er et vigtigt projekt, som har forbindelser til så mange af de presserende emner, der diskuteres i samfundet,” siger den 55-årige Deane Simpson, der er arkitekt og professor ved Institut for Arkitektur, By og Landskab ved Det Kongelige Akademi.

Med The Blended City har de sammen med et internationalt forskningsnetværk undersøgt den moderne, 'blandede by'. Et populært begreb blandt forskere, arkitekter, byplanlæggere og ikke mindst politikere med ønsker om byer med blandede sociale, etniske og/eller økonomiske befolkningsklasser. Men på samme tid et begreb med en vag betydning.

“Der er en vid kløft mellem de tvetydige definitioner af begrebet og de konkrete politiske tiltag, der kan drages på baggrund af det. Tiltag, der kan få betydelige sociale og miljømæssige konsekvenser,” siger Deane Simpson. 

Forskerne har derfor besøgt belastede og velhavende områder i København, Amsterdam for at undersøge, hvordan forskellige opfattelser og fortolkninger af begrebet af den segregerede og blandede by udspiller sig i praksis. 

“Projektet er vigtigt, fordi det forsøger bedre at kvalificere disse vage idéer, som vi deler eller tror, vi deler. Forskellige aktører taler ofte om forskellige ting, når de taler om blandede byer,” forklarer Deane Simpson og nævner politiske tiltag som parallelsamfundsloven, 'Tættere på II - Byer med plads til alle' og Byplanprisen.

En rumlig forestilling

I 'The Blended City as Spatial Imaginary and Practice' anskuer Deane Simpson og hans kolleger, som projektets titel antyder, den blandede by som en “rumlig forestilling” af byteori, politik, målemetoder, planlægning og arkitektur. 

Som et forestillet begreb er det omdiskuteret, idet eksperter har forskellige opfattelser af, hvad der bør og ikke bør blandes, på hvilket niveau og i hvilket omfang, samt hvordan det eksempelvis bør måles. 

"Når vi taler om den rumlige dimension, henviser det ikke kun til den enkelte bygning eller til den ’urbane struktur’ som et samlet arkitektonisk værk, men også til rummene mellem bygningerne. Disse rum danner rammen om det daglige sociale liv og fællesskabet og har indflydelse på, hvordan vi lever sammen med andre mennesker," forklarer Deane Simpson. "Dette omfatter boliger, offentlige rum, skoledistrikter, nabolag og så videre."

Denne rumlige tilgang danner grundlag for hans forståelse af arkitektur og byer og har præget mange af hans forskningsprojekter forud for The Blended City.

"Jeg er interesseret i overensstemmelserne og uoverensstemmelserne mellem disse normative forestillinger om den foretrukne by og i, hvordan de kommer til udtryk i praksis. Hvilket sprog bruger politikere, planlæggere og andre interessenter i den offentlige debat? Hvordan måles forhold som social blanding? Og hvordan omsættes de til arkitektur og byplanlægning?" opsummerer professoren.

Den gode by

En rød tråd gennem Deane Simpsons forskning har været et fokus på begrebet “den gode by”. Hvordan vi forestiller os den, og ikke mindst hvad de forestillinger udmunder i. 

"Efter min opfattelse bør den gode by rumme mange forskellige kvaliteter. Den skal eksempelvis give mulighed for, at forskellige sociale grupper kan leve side om side og trives sammen, samtidig med at den understøtter lokale fællesskaber," forklarer Deane Simpson.

Han fremhæver Wien som et eksempel på en by med et inkluderende og tilgængeligt boligmarked og Barcelona som et eksempel på en by med et levende socialt byliv, der understøttes af byens fysiske rum.

"København kan også fremhæves som en god by, når man eksempelvis ser på den høje kvalitet af mange af byens offentlige rum, infrastruktur og velfærdsinstitutioner," bemærker han.

Arkitekten understreger dog, at ingen by klarer sig godt på alle parametre. Barcelona har eksempelvis et levende byliv, men boligmarkedet er under pres. Gentrificering og adgang til boliger er netop nogle af de væsentligste udfordringer, som Deane Simpson identificerer på tværs af byer, herunder København.

"Hvis vi fortsætter ad den nuværende udviklingsvej uden at ændre kurs, risikerer vores byer at blive præget af yderligere social fragmentering, fornægtelse af miljømæssige udfordringer og øget sårbarhed over for klimaforandringer. Derfor er vi nødt til at gentænke, hvad vi prioriterer i byudviklingsprocesserne, og hvordan de finansieres, reguleres, planlægges, designes og opføres," siger Deane Simpson.

Han anerkender, at der er tale om en kompleks og vidtrækkende debat, som spænder over alt fra populistisk politik, markedsmekanismer og pensionskasser til byggematerialer, nedrivningspraksis og planlovgivning.

"Men hvis vi ikke ændrer vores tilgang, vil udfordringerne kun blive større."