Tre Type Tricks-bøger af Sofie Beier om typografi, layout og brugerdesign.

Tiltrædelsesforelæsning: Professor Sofie Beier

Dato
26.11.2026
Tidspunkt
15.00 - 16.00
Adresse

Det Kongelige Akademi
Danneskiold-Samsøes Allé 51
Auditorium 2, Indgang J&K
1435 København K
Danmark

I anledning af udnævnelsen af Sofie Beier til professor inviterer Det Kongelige Akademi til hendes tiltrædelsesforelæsning ‘Which typeface, for whom and when?’

 

 

Røde, overlappende bogstaver a og c med transparente lyserøde variationer på hvid baggrund.
Hvad er den mest læsbare skrifttype? Det spørgsmål er jeg vendt tilbage til igen og igen i min forskning. Svaret er nemlig ikke, at en skrifttype enten er læsbar eller ulæselig. Det afhænger af, hvor teksten skal læses, og af hvem der læser den.
Sofie Beier
Professor

En roman stiller andre krav end et vejskilt. I bogen skal skriften kunne bære læseren gennem hundredvis af sider. På motorvejen skal et bynavn kunne genkendes på lang afstand, mens bilen kører.

Men selv i den samme situation har vi forskellige forudsætninger for at læse. Og de forudsætninger ændrer sig gennem livet. Som børn lærer vi at genkende bogstaver og ord. Som voksne læser mange af os hurtigt og ubesværet. Med alderen bliver synet for mange dårligere. Et kort blik på skærmen i bilen kan give én fører tid nok til at læse, mens en anden har brug for længere tid, især hvis bogstaverne er små og kontrasten svag. Den skrifttype, der virker for os i dag, er ikke nødvendigvis den, vi har brug for om tyve år.

: Sofie Beier smiler og gestikulerer med begge hænder foran en orange og hvid baggrund.
.
Tre Type Tricks-bøger af Sofie Beier om typografi, layout og brugerdesign.
.

I forelæsningen samler jeg resultater fra vores forskning i, hvilke egenskaber ved skrifttyper der understøtter læsning i forskellige situationer og gennem livet.

Svarene ligger sjældent i de store greb. De ligger i detaljerne.

---
Forelæsningen foregår på engelsk. Efter forelæsningen bliver der serveret et glas.

Om Sofie Beier

Sofie Beier er grafisk designer og professor ved Det Kongelige Akademi, hvor hun leder Centre for Visibility Design. Hun arbejder især med at forbedre skrifttypers læsbarhed og gøre tekst mere tilgængelig. Med afsæt i psykofysik undersøger hun, hvordan typografiske valg påvirker, hvor godt og hvor hurtigt vi læser, og hvordan vi opfatter tekst visuelt. Ud over at være forfatter til serien ‘Type Tricks’ og bogen ‘Reading Letters: Designing for Legibility’ har hun udgivet en lang række videnskabelige artikler om skrifttypers læsbarhed.