50 år med kunstigt solskin på Det Kongelige Akademi
I år er det 50 år siden, arkitekt og daværende lektor Ebbe Christensen beskrev den kunstige sol, han havde udviklet til dagslyslaboratoriet på det, der i dag er Det Kongelige Akademi. Siden 1976 har solen været i brug, og det har fået Lyslaboratoriets undervisere og forskere til at reflektere over dens betydning for undervisningen i dagslys. I en tid med mange digitale værktøjer giver dagslyslaboratoriet de studerende noget, skærmen ikke kan: muligheden for selv at se, hvordan dagslyset påvirker rummet og dem selv.
På første sal i den ene af Det Kongelige Akademis værkstedsbygninger på Holmen ligger en skjult perle inden for arkitekturforskning og undervisning: dagslyslaboratoriet med den kunstige himmel og den kunstige sol. Her møder vi lektor Katja Bülow og forskningsklyngen for lys i arkitektur og design, der værner om det gode lys og fører en stolt historie videre.
En lang tilblivelsesproces
Det hele startede i 1950'erne, da arkitekt Mogens Voltelen overtog lysundervisningen på Kunstakademiets Arkitektskole fra arkitekt Vilhelm Lauritzen, som han arbejdede for som lysspecialist. Da skolen i 1956 fik status som højere læreanstalt med forskningsforpligtelse, etablerede Voltelen faget Belysningslære. Sammen med arkitekten Sophus Frandsen udviklede han spejlrummet til den kunstige himmel, og siden udviklede Ebbe Christensen den kunstige sol, så de studerende kunne undersøge dagslyset i deres projekter, mens de skitserede på dem.
I år er det præcis 50 år siden, Ebbe Christensen beskrev den kunstige sol i Arkitekten, og Katja Bülow har været i arkiverne for at finde materiale fra dens tilblivelse frem: "Det har handlet om at kunne forudse, hvordan dagslyset er i en bygning, inden den er bygget. Tilbage i 1950'erne, hvor man ikke havde de digitale værktøjer, vi har nu, var man stærkt optaget af, hvordan arkitekturens udformning kunne sikre godt lys med dagslys. Ved faget belysningslære var man optaget af at værne om dagslysiagttagelsen – at forstå sammenhængen mellem lys, form og skyggetegning ved at se på lys i rum og på objekter og tegne det."
Vi kan se fra tegninger og noter samt særtrykket fra Arkitekten, at det var en lang tilblivelsesproces. Spejlrummet med den kunstige himmel blev første gang etableret i 1961, og der er arbejdet på den kunstige sol siden 1966. Spejlrummet med den kunstige himmel er sideløbende blevet udviklet, og den kunstige sol blev renoveret, da akademiet flyttede til Holmen i 1996.
Det er lys reflekteret fra solens hulspejl, der giver de parallelle skygger i modellen. Når de studerende sætter deres sitemodeller, bygningsmodeller og interiørmodeller i solens lys, kan de hurtigt se sammenhængen mellem skyggerne i modellen og solens position. Og det er så solen, der fylder 50 år, hvilket vi gerne ville markere," siger Katja Bülow.
Som en del af markeringen har hun sammen med Inger Louise Berling Hyams, Anette Kreutzberg, Louise Grønlund og Karina Mose udgivet en forskningsartikel, der netop belyser solens vigtige rolle i undervisningen af nye arkitekter.
At lære at se lyset
I artiklen "At lære at se lyset" undersøger de fem, hvorfor et analogt dagslyslaboratorium stadig er relevant, når de studerende også arbejder i digitale 3D-modeller.
"Nogle af de informationer, du kan få i en digital dagslyssimulering, kan vi faktisk også få derinde, for eksempel mængden af det himmellys, der kommer ind i en bygning. Det er en meget rumlig måde at skabe forståelse for data på, når man placerer luxmeterets sensor i modellen. Når du sidder ved computermodellen, trykker du på en knap og får data. Men hvor meget forstår man rent faktisk af det?" spørger Katja Bülow.
Forfatternes pointe er, at man på skærmen ikke ser lyset i rummet, men en gengivelse af det. I dagslyslaboratoriet ser de studerende lyset direkte i den fysiske model, der på samme tid er en genstand, man kan gå rundt om, og et rum, man kan kigge ind i. Det understøtter en undersøgende måde at arbejde på, hvor den studerende prøver noget af, ser resultatet og justerer projektet undervejs.
Artiklen sammenligner dagslyslaboratoriets enkle fremgangsmåde med matematikundervisning: Børn lærer regningens grundelementer, før de får en lommeregner. På samme måde giver laboratoriet en grundlæggende forståelse af dagslyset, som gør de digitale værktøjer lettere at forstå og bruge kritisk.
Himmel, sol og model
Dagslyslaboratoriet består af tre dele. Et rum med spejle og et lysende loft, der imiterer lyset fra en overskyet himmel. En kunstig sol kan føres med hånden rundt om modellen, så den følger solens bane over himlen på et bestemt sted og tidspunkt. Og så er der de studerendes egne modeller.
"Mange taler om sollys, som om det er dagslys. Men dagslys er jo også det diffuse lys fra himlen, som rigtig meget af tiden er det dagslys, vi har. Den tredje og meget vigtige del er modellerne, og hvordan man bygger sin model. Hvis du laver en model i helt hvid pap, så reflekterer den lyset, som var det hele en hvidmalet overflade. Så hvilke materialer du bruger, og hvordan de reflekterer, er faktisk en rigtig vigtig del af at arbejde med dagslyset i modellen," siger Katja Bülow, der bruger meget af sin tid netop med at guide de studerende til at bruge dagslyslaboratoriet.
Før de studerende går i gang med at bruge laboratoriet, får de en introduktion. Modellen skal stilles rigtigt i forhold til nord, og solens bane skal indstilles efter breddegrad og måned. Allerede her lærer de, at dagslyset er knyttet til et bestemt sted, og hvilken tid på året det er.
"Så der sniger sig også en geografisk viden om dagslys ind, så man forstår, at dagslyset er forskelligt fra sted til sted og på lige præcis deres site. Når de studerende ved, hvad de skal derinde, lukker vi faktisk døren. Rigtig mange arbejder selvstændigt."
Dagslyslaboratoriet indgår i undervisningen på flere måder. På flere bachelorprogrammer indskrives brugen af dagslyslaboratoriet som en del af projektopgaven. På bachelorprogrammet Helhed og Del bruger de studerende eksempelvis dagslyslaboratoriet på alle fem semestre i deres opgaver – fra den store skala med skyggeanalyser af bymæssige sammenhænge til interiørskalaen. Andre bruger det på egen hånd i deres projekter. En kandidatstuderende undersøgte for eksempel, hvordan runde ovenlys, der gav farve til dagslyset, kunne give nyt liv til tunneler i Brøndby Strand Parkerne. For Katja Bülow og de øvrige undervisere handler det om at få de studerende til at undersøge både stemning og funktion med dagslyset:
"Når man står i laboratoriet og ser solen bevæge sig, forstår man det bedre. Man ser, at solen har en bane over himlen, og man ser direkte, at der kommer skygger ind i modellen. Det giver simpelthen en forståelse af, hvordan solens lys skaber skygge, når det rammer bygninger og ydervægge. Jeg får også de studerende til at sætte møbler ind i modellen, så man bedre kan se, hvordan det diffuse himmellys falder, og hvad denne form for dagslys kan bruges til. De studerende er ofte meget optaget af, at der skal være en dejlig atmosfære, og at det skal se smukt ud. Men man kan også tage det blik på, hvordan dagslyset fungerer helt lavpraktisk som belysning."
En sjælden facilitet
Tidligere var der mange dagslyslaboratorier på arkitektskoler rundt omkring i verden. Mange er nedlagt gennem årene, og ifølge Katja Bülow findes der i dag ikke et tilsvarende i Danmark. ”Vi ser dog en revival af nye dagslyslaboratorier og ønsker om at etablere et.”
Dagslyslaboratoriet på Det Kongelige Akademi åbner fortsat dørene for tegnestuer, der ønsker at arbejde analogt med dagslyset i en fysisk model.
"Arkitektskolen Aarhus har haft et lignende dagslyslaboratorie, der blev bygget på samme måde som vores, men har nedlagt det for år tilbage. Måske handler det om, at man har en idé om, at man bare kan bruge de avancerede digitale værktøjer. Men hos os bliver der arbejdet rigtig meget med fysiske modeller, med den rumlige forståelse og med materialernes virkning. Det er nogle andre ting, man kan se, når man har en fysisk model. Derfor ser vi, at dagslyslaboratoriet fungerer som et vigtigt supplement til den digitale model."
Dagslys ændrer sig hele tiden, over dagen og over året. Den variation er svær at aflæse i tal, men den er afgørende for, hvordan et rum opleves.
”Dagslys falder tit lidt i baggrunden i forhold til alt det andet i arkitekturen. Dagslyslaboratoriet er godt til at få det i forgrunden. For hvis vi oplever et rum som behageligt, er det jo, fordi der er en god lysfordeling.