Opslagstavler med billeder, tekstilprøver og skitser i et lyst designværksted.
Arkitekturmodeller af bygninger og landskab opstilles til fotografering i et studie.

Online Åbent Hus - Kandidatuddannelse i arkitektur eller design

Dato
25.01.2027 - 27.01.2027
Tidspunkt
08.00
Tid (GMT+1)
Se oversigt nedenfor

På kandidatuddannelsen fordyber du dig i det felt, du brænder mest for. Du vælger et kandidatprogram med sin egen faglige retning, fra landskab, kulturarv og byudvikling til møbler, mode, spil og strategisk design.

Mange af programmerne foregår på engelsk, og du bliver en del af et internationalt studiemiljø. Alle kandidatuddannelser på Det Kongelige Akademi varer to år. Vi udbyder 11 kandidatprogrammer inden for arkitektur, der kræver en bachelor i arkitektur, seks kandidatprogrammer indenfor design, der kræver en bachelor i design, samt en kandidat for bygningskonstruktører, der gerne vil læse videre.

Til Online Åbent Hus præsenterer hvert kandidatprogram sig selv. Du møder undervisere og studerende og kan stille dine spørgsmål live. Det er et godt sted at starte, hvis du er i tvivl om, hvilket program der passer til dig.

Sådan foregår Online Åbent Hus

Online Åbent Hus foregår på Zoom over tre dage. Hvert kandidatprogram holder en præsentation, så du kan vælge at høre præcis om de programmer, du er nysgerrig på.

Hver præsentation varer cirka halvanden time. Her fortæller underviserne om programmets faglige retning, og en eller flere studerende deler, hvordan det er at gå på programmet i hverdagen. Hver præsentation foregår på det sprog, som programmet undervises i. Derfor er de fleste online åbent hus for kandidatprogrammerne på engelsk. 

Du kan stille dine spørgsmål undervejs og få svar direkte fra dem, der kender programmet bedst.

Få svar om optagsproces

Er du i tvivl om optagelseskrav, ansøgning, tidsfrister eller andet? Så kan du deltage i en af vores sessioner med optags-administrationen, hvor du kan spørge om alt det praktiske.

Sådan deltager du

Se programmet: Find tidspunkterne for alle præsentationer og vejledningssessioner nedenfor.

Program følger 1. december. 

1
/6
Kvinde arbejder med mønstre ved et bord i et lyst designværksted med ginefigurer.
Person i blå T-shirt peger på arkitekturtegninger ophængt på en væg.
Digital illustration af en ung person med høretelefoner og blå T-shirt på cykel i en skov.
o mænd arbejder sammen ved en bærbar computer omgivet af arkitekturmodeller i et værksted.
To kvinder diskuterer en tegning ved et arbejdsbord i et kreativt værksted.
Arkitekturmodeller af bygninger og landskab opstilles til fotografering i et studie.

Næste skridt

Ansøgningsfristen for kandidatuddannelser er 1. marts.

Af hensyn til deltagernes privatliv vil en optagelse af møderne ikke blive lagt online bagefter. Det er derfor kun muligt at deltage live.

Kan du ikke deltage, eller har du flere spørgsmål efter det online åbent hus er du velkommen til at kontakte vores studieadministration på e-mail admission@kglakademi.dk eller tlf. +45 4170 1987 eller +45 4170 1902.