Når et kasseret tegltag genopstår som poesi

Under 3daysofdesign kan du opleve The Agora Project, en række keramiske møbler på havnekajen, der er lavet af knust byggeaffald. Bag projektet står programansvarlig på keramikuddannelsen, Nina Erichsen, og lektor og programansvarlig på bachelor-programmet Helhed og Del, Jacob Bang i et usædvanlig, men givende samarbejde.  

I krydsfeltet mellem arkitektur og kunsthåndværk har Nina Erichsen og Jacob Bang udviklet en praksis, hvor samarbejdet ikke blot er en arbejdsform, men selve drivkraften i deres arbejde. Her opstår idéer ikke som færdige koncepter, men som noget, der formes i mødet mellem materialer og faglighed - og ofte i selve processen.

Deres samarbejde på Det Kongelige Akademi går flere år tilbage og udspringer af et ønske om at arbejde på tværs af fagligheder. 

'Vi startede med at lave fælles workshop for vores studerende, hvor vi blandede keramikstuderende og arkitektstuderende,' fortæller Jacob Bang. 

For Nina Erichsen er det fælles fokus på formgivning afgørende: 'Både Jacob og jeg er optaget af formgivning – i genstanden og omgivelserne. I undervisningen tegnede der sig en vigtig præmis, nemlig at vores samarbejde ikke handlede om at udligne forskelle, men at arbejde sammen produktivt.'

I et undervisningsperspektiv har projektet været afgørende for, at de studerende får en kropslig forståelse af metode: 'Det er at stå der og tænke sammen med materialet - med hænder og hjerne, er en vigtig erkendelse', siger Nina Erichsen. 

Værkstedet som et fælles rum

Fra workshopformatet har det udviklet sig. I Nina Erichsen og Jacob Bangs arbejde er materialerne en essentiel og aktiv medspiller. Beslutninger og valg tages i dialog med materialet, og udfaldet er aldrig helt forudsigeligt. 

Da ler i dag er en begrænset ressource, undersøger de mulighederne for at udnytte lerholdigt bygningsaffald. Det kan være kasserede mursten, tegl, keramik eller porcelæn i nye produkter. Affaldet bliver knust i en knusemaskine til en kornstørrelse på mellem 0,5 og 50 mm. Derefter iblandes frisk ler som bindemiddel i det knuste lergranulat.

Sammen eksperimenterer de med forskellige blandingsforhold alt efter hvilke typer objekter der er tale om. 'Der er en ramme, men derfra kan det folde sig ud,' som Nina Erichsen siger. 

Denne åbenhed over for materialets egen logik er særlig tydelig i deres arbejde med knuste materialer – en metode, der både rummer æstetiske og bæredygtige dimensioner.

'Der er så meget affald i verden, så vi begyndte vi at kigge på, hvad kan vi bruge, som ikke nødvendigvis betyder, at vi graver nyt ler op', forklarer Nina Erichsen. 

Jacob Bang peger på, hvordan det ændrer både praksis og perspektiv. Materialet bærer samtidig spor af sin historie, og det er netop det, der gør det interessant: 'Der er noget poesi i at vi bruger fx et kasseret tegltag, som har haft en funktion, knuser det og at det genopstår som nye bygningselementer i en ny poetisk og æstetisk version, med spor af den tidligere historie.' 

Eksperimenter på værkstedet 

En af de mest centrale rammer i deres samarbejde er værkstedet. Her er det ikke teori, der driver processen frem, men handling, gentagelse og eksperimenter.

'Det er ikke et laboratorium. Det er et værksted, hvor vi arbejder med nogle specifikke, gennemprøvede processer,' forklarer Nina Erichsen.

Denne tilgang skaber et rum, hvor både undervisning og udvikling foregår åbent og sammen. Jacob Bang beskriver det som en bevidst strategi: 'Det var ret fantastisk det der med at arbejde i et værksted, hvor vi ikke går ind med en plan. Vi tager nemlig beslutninger hele tiden: ’Nu skal vi videre den vej’ eller ’vi dropper det her’. Processen er ikke lineær – den er præget af skift, af til- og fravalg. Vi begår fejl og retter til. Alle disse beslutninger bliver en vigtig del af erkendelsen,' siger Jacob Bang.  

For dem begge er samarbejdet ikke et projekt med et klart slutpunkt, men en løbende undersøgelse. The Agora Project er drevet af lysten til at skabe, eksperimentere og blive klogere sammen - og af en grundlæggende glæde ved arbejdet:

'Det bliver en praksis, hvor alvor og leg, hånd og tanke, struktur og tilfældighed smelter sammen – og hvor det vigtigste ikke er at nå frem til et svar, men at blive ved med at stille spørgsmål undervejs,' siger Jacob Bang. 

Selve samarbejdet mellem dem er kendetegnet ved åbenhed, tillid og en udpræget generøsitet. Det handler ikke om at holde fast i egne idéer, men om at udvikle noget sammen, også deres samarbejde og hvor kommunikation ikke altid er nødvendig: 'Hvordan får vi noget ud af hinandens ting, og hvordan gør vi hinanden bedre? Vi arbejder sammen uden ord nogle gange. Der er noget omkring proportioner og kompositioner, der er ordløst,' siger Nina Erichsen. 

Denne tilgang skaber en arbejdsform, hvor eksperimenter, fejl og tilfældigheder ikke er forhindringer – men forudsætninger.

Fra objekt til rum

Dele af eksperimenterne har tidligere været udstillet i gallerisammenhænge, både på Det Kongelige Akademi i København, på Form/Design Center i Malmø og i Hasle på Grønbechs Gård. 

I deres nuværende arbejde bevæger de sig fra enkeltstående objekter mod større, rumlige sammenhænge. Det er en udvikling, hvor grænserne mellem skulptur, møbel og arkitektur bliver flydende.

'Det rumlige objekter er både meget abstrakte men andre gange konkrete bænke eller en søjle. Det handler om hvordan objektet kan skabe en ny situation i det offentlige rum', forklarer Nina Erichsen. 

Om Agora-projektet

Ved at anvende kasserede genbrugsmaterialer som mursten, knuste tagsten og glasaffald skaber Agora-projektet bænke og små mødesteder i det urbane landskab. Disse steder fungerer som en art nutidige metaforer for ildstedet og brønden – steder hvor man samles, holder pauser og skaber nye forbindelser til andre.

Projektet undersøger, hvordan arkitektur og håndværk kan understøtte fællesskab og trivsel, særligt for ældre, sårbare grupper og mennesker, der befinder sig på kanten af samfundet. Med afsæt i lokale samarbejder og dialog med beboere forholder hver intervention sig til stedets historie, materialer og hverdagsliv.

Agora-projektet er et eksempel på kunstnerisk forskning udviklet i et tæt samarbejde mellem håndværk og arkitektur, funderet i principperne for universelt design.

Projektet er støttet af Gamle Mursten (Svendborg) og VM Mørtel (Vrå)