Designarv bliver fælles viden: digital adgang til historiske tekstilsamlinger

På Det Kongelige Akademi har studielektor Malene Kristiansen og teknologiinstruktør Bitten Hegelund over det seneste år digitaliseret to af akademiets tekstilsamlinger, som dermed bliver tilgængelige for alle med interesse i danske tekstiltryk. 

Samlingerne består af Marie Gudme Leth-samlingen med 168 trykte tekstiler fra 1930’erne-1960’erne samt en samling på 720 tekstiltryk fra 1931–1958 udført af omkring 129 elever fra stoftryksklassen på Kunsthåndværkerskolen i København. 

Marie Gudme Leth (1895–1997) var en central skikkelse i dansk tekstilkunst og en foregangskvinde inden for tekstiltryk. Hun etablerede stoftryksuddannelsen på Kunsthåndværkerskolen i København i 1930 og var gennem omkring 20 års undervisning med til at forme det faglige fundament for tekstiltryk som disciplin. Dermed fik hun afgørende betydning for, hvordan faget blev udviklet og videreført i Danmark.

Samtidig arbejdede hun som aktiv udøver og spillede en central rolle i professionaliseringen af tekstiltryk, blandt andet gennem etableringen af et trykværksted, hvor håndtrykte tekstiler blev udviklet til kommerciel produktion. Med nye teknikker og et eksperimenterende formsprog var hun med til at udvide både de tekniske og kunstneriske rammer for faget.

Samlet set var hun ikke blot kunstner, men også underviser, entreprenør og teknisk pioner, og dermed en af de mest betydningsfulde personer i udviklingen af tekstiltryk som både fag og kunstnerisk praksis i Danmark.

Samlinger til inspiration og viden

Med digitaliseringen af Marie Gudme Leth-samlingen og elev-samlingen bliver der åbnet for et stort visuelt arkiv, der giver et samlet indblik i en vigtig og central del af dansk tekstil- og designhistorie.

”Samlingerne har tidligere været opbevaret i kasser på skolens tekstilværksteder og var kun tilgængelige for dem, der kendte til deres eksistens og fysisk kunne få adgang til dem. Den digitale platform åbner samlingerne for langt flere og gør dem til en aktiv ressource, hvor materialet ikke blot er tekstilhistorie, men også kan fungere som inspiration i nutidige designprocesser og skabe bro mellem generationer af designere,” siger Malene Kristiansen. ”Samtidig giver digitaliseringen nye muligheder for forskning i materialet, blandt andet ved at gøre det lettere at analysere og sammenligne på tværs.”

Dermed bliver samlingerne ikke blot bevaret som kulturarv, men kan aktivt bruges som grundlag for ny viden, nye analyser og nye fortolkninger af dansk tekstiltryk.