Med Story World Design kan du fremstille fiktive verdener med visuelle, rumlige og fortællende potentialer uanset genre og format. Story World Design er et unikt redskab i tværfaglige samarbejder mellem fx designere, arkitekter, producenter, forfattere, instruktører og andre, der udvikler idéer og koncepter med narrativt og interaktivt indhold.
De computerspil, tv-serier, film og andre fiktioner, der dominerer mediemarkedet nu, har det tilfælles, at de udspringer af og udfolder sig i fascinerende story worlds. Det er fortællende verdener, der på en gang inviterer til fordybelse, fortryllelse og medskabelse. Men hvordan skabes, formuleres og designes sådanne frugtbare story worlds? Det er det, vi går på opdagelse i og afprøver ved sommerkurset i Story World Design.
Kurset er særligt orienteret mod udvikling af indhold til visuelt fortællende medier, men der er i princippet ingen grænser. Tænkningen bag story world design kan også anvendes i relation til fx spil-, installations- og udstillingsdesign.
Det får du ud af kurset
- State-of-the-art viden om story world design fra forskere, producenter og kunstnere.
- Hands-on afprøvning af processer, metoder og redskaber til udvikling af story world indhold.
- Principper for indhold og design af en story world bible. Biblen er et dokument, der sammenfatter fiktionsverdenens stuktur.
- Pitch for og konsultation af story world eksperter og redaktører.
Hvem er kurset for?
Kurset henvender sig til producenter, forfattere, journalister, instruktører, spildesignere, production designere, scenografer, arkitekter og designere samt andre med interesse for at undersøge mulighederne i eller styrke deres kompetencer inden for story world design.