Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Afgang Sommer 2013

Dato
29.06.2013 - 25.08.2013
Tidspunkt
11:00 - 18:00
Adresse
Udstillingen og Festsalen
Danneskiold-Samsøes Allé 51
1435 København K
Pris
Gratis adgang

Den 28. juni 2013 åbner sommerens afgangsudstilling på Arkitektskolen og Designskolen på Holmen med 60 designere og 100 arkitekter. Få her et indblik i den verden, som den nye generation tegner, former og arbejder med. Fra avantgarde mode og byggeri til informationsdesign for ældre, asylkampagner og arkitektur til Udkantsdanmark og Tokyos tætbebyggede boligområder.

I de smukke smedjebygninger på Holmen viser årets nyuddannede arkitekter og designere, hvad de brænder for og har arbejdet med i studiets sidste store kandidatprojekt. En tur rundt i de store sale viser vidt forskellige tilgange, metoder og medievalg, men fælles for alle projekterne er en oprigtig interesse for at få mennesker, arkitektur og design til at spille sammen.Flere kandidater har arbejdet med det avantgarde, afsøgende og udfordrende. En designer har kastet sig over at udvikle et helt nyt materiale baseret på genanvendelse og levende organismer, mens en arkitekt søger at skabe arkitektur til kunstnerisk innovation.

Der eksperimenteres på livet løs inden kandidaterne skal ud og arbejde på verdens tegnestuer, designhuse og organisationer. Men samtidig kan det konkret løsningsbaserede og det pragmatiske ses over alt: indretning til sundhedssektoren i skala fra møbel til bygning, ombygninger og nybyggeri, som har blik for, hvordan vi med kvalitet og bæredygtighed udvikler byer og miljøer, som borgerne har lyst til at bo og være i. Og det ses i projekter, der giver form til aktuelle velfærdstemaer som: iværksætterspil møntet på skoleelever, kampagner for asyl, folkeoplysning på apps, brugervenlig teknologi rettet mod it-udfordrede seniorer og meningsfuldt hospicedesign.

”Igen i år viser vores nyuddannede arkitekter og designere bredden i uddannelserne. Design og arkitektur er baseret på hamrende effektive tilgange, der kræver både teori og tegneborde, værksteder og laboratorier. Vores nyudklækkede kandidater kvitterer for fem års intensive studier med en bred palette af relevante og vedkommende temaer: bæredygtighed, byggeri, byplaner, velfærd, møbeldesign, interaktive spiluniverser og kreative fortællinger. Niveauet er knaldhøjt og derfor byder vi stolt indenfor til 160 gennemarbejdede bud på en lang række af de udfordringer og problemer, vi møder i verden omkring os,” siger rektor Lene Dammand Lund. Udstillingen dækker i alt 12 arkitekt- og otte designspecialer. Projekterne udstilles i materialeprøver, skitser, film, digitale modeller og produkter i 1:1.

Se omtalen af udstillingen på TV Lorry (eksternt link): http://www.lorry.dk/arkiv/2013/6/28?video_id=80752