Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Eksperiment, materiale, teknologi

Dato
06.10.2023 - 27.10.2023
Adresse
Det Kongelige Akademi - Bibliotek
Danneskiold-Samsøes Allé 50
1435 København K
EKSPERIMENT, MATERIALE, TEKNOLOGI kan ses fra 6. - 27. oktober 2023

Modulet Eksperiment, Materiale og Teknologi er det første undervisningsmodul de designstuderende møder i deres uddannelse på Det Kongelige Akademi.

Formålet med modulet er at give de studerende en grundlæggende forståelse for eksperimentets kunstneriske og videnskabelige metoder, samt dets centrale og æstetiske rolle i designprocessen med fokus på formgivningens praktiske og kunstneriske dimensioner, herunder teknologi og materialeforståelse.

Eksperimentet handler her om at forholde sig åbent og nysgerrigt til mulighederne inden for teknologier og materialer uden at foregribe eller have udgangspunkt i en bestemt produkt-/problemløsning, - og med det formål at indkredse et interesseområde med et særligt potentiale og udfolde dette igennem systematiske undersøgelser.

Materialet er det centrale omdrejningspunkt og er defineret af studieretningen. Materialets muligheder undersøges ved hjælp af teknologien- hvad er muligt og hvordan?

Teknologi kan både omhandle digitale og analoge teknologier og kan ses som redskabet, hvormed materialet bliver udforsket.

Værkstedet/laboratoriet er rammen for hvor eksperimenterne udføres med materialer og teknologi.

I modulet undersøger den studerende eksperimentets natur og betydning og de æstetiske mulighedsrum med materialer og teknologier som omdrejningspunkt ud fra spørgsmålene: 

  • Hvad vil det sige at eksperimentere? 
  • Hvad er materialets og teknologiens rolle i eksperimentet?
  • Hvilken rolle har eksperimentet for formgivningen i designprocessen? 

De studerende har arbejdet i grupper inden for hver deres studieretning og har været tilknyttet en tovholder som vejleder, der ligeledes har bestemt eksperimenternes rammer.

Modulansvarlige:
Flemming Tvede og Maria Sparre-Petersen

Tovholdere:
Møbel, Rum og Materialer: Flemming Tvede
Beklædningsdesign og Tekstil: Anne Damgaard
Visuelt Design og Interaktion: Flemming Dupont