I løbet af efteråret 2021 præsenterer Det Kongelige Akademi en forelæsningsrække om tidlig moderne arkitektur (1750–1900). I denne forelæsning vil lektor ved Institut for Bygningskunst, By og Landskab Henrik Oxvig forelæse om Frank Lloyd Wright.
Frank Lloyd Wright var optaget af med sin arkitektur ’at bryde boksen’ og skabe rum, der ikke lader sig repræsentere som 3D og med en euklidisk geometri. Man kan også sige, at han i udviklingen af sin arkitektur arbejdede med geometri, men uden at lade sig forføre af repræsentationerne (geometrierne) til en forestilling om, at repræsentationerne er identiske med de rum, vi bevæger os i og bebor. På den måde var Frank Lloyd Wright – sammen med både Adolf Loos og Le Corbusier – en pioner i epoken, hvor arkitekturen blev kendetegnet ved at arbejde med rum, og som fik afgørende betydning for yngre, danske arkitekters villabyggerier i 1950’erne: De har deres udspring hos Frank Lloyd Wright.
Forelæsningen peger på, at Wright arbejder i forlængelse af den store arkitekturhistoriske tradition og at han som sådan – og med sit arbejde med opmærksomhed på rum – gentog forståelsen for, at arkitektur både fordrer opmærksomhed på Utilitas (nytte – brugbarhed, betydning) – Firmitas (konstruktion – holdbarhed, teknik) og Venustas (skønhed – dialog med sanserne: æstetik), sådan som allerede Vitruvius pegede på det i antikken. Frank Lloyd Wright gør det imidlertid på en ny måde, dvs. han skaber en ny helhed af nytte, konstruktion og skønhed med vægt på rum.
Forelæsningen vil søge at give forståelse for, hvordan vi kan arbejde med (: skabe/analysere) rum, som vi ikke kan overskue fra ét sted, og som derfor både kræver nye måder at arbejde med tegninger på og nye måder af fortællingen om tegningerne og om arkitekturen; også fortælleren mister sit overblik og må have tillid til, hvad fortællingen – forelæsningen – skaber af forståelse hen langs.