Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Se Gadehavegård set med arkitektstuderendes øjne

Dato
08.03.2022 - 10.03.2022
Tidspunkt
03:00 - 14:30
Adresse
Høje Taastrup Rådhus
Bygaden 2
2630 Taastrup
Pris
Gratis adgang - torsdag åbent til kl. 17.00

”Det er naturligt, at store forandringer skaber utryghed blandt projektets mange parter og i særdeleshed blandt Gadehavegårds beboere”, skriver Arkitema om de fremtidige planer for den almene boligbebyggelse i Høje-Taastrup Kommune. 

I den tværgående undervisningsblok 'Organisering' har arkitektstuderende på 1. år over fem uger analyseret og reflekteret over forandringer i almene boliger. Med udgangspunkt i interviews med beboere i Gadehavegård, har de studeret de nuværende forhold og sammenholdt dem med de planlagte ændringer. De studerende har blandt andet talt med beboerne om de forestående tvangsflytninger og den store usikkerhed for fremtiden, som de skaber. Det har ført til diskussioner af, hvordan der herhjemme kan finde tvangsflytning sted af så mange helt almindelige mennesker i 2022, og hvilke andre måder der kunne være at løse udfordringerne på. 

En sideløbende diskussion har handlet om de åbenlyse klimaproblemer, der er forbundet med at rive eksisterende boliger ned for at erstatte dem med nye på samme sted. Endvidere er det blevet diskuteret, hvordan vores måde at italesætte disse problemstillinger påvirker vores forståelse af og fortællinger om dem. 

Samfundets organisering
De studerende har haft fokus på organisering i relationerne mellem det fysiske miljø og beboernes hverdag, men har også set på andre aspekter af, hvordan vores samfund er organiseret. Deres analyser er udført i tre skalatrin om henholdsvis bolig, uderum og by. I de analyser er Gadehavegård og Høje-Taastrup Kommune interessante, da de ikke alene er udtryk for væsentlige retninger i dansk arkitektur og byplanlægning i det 20. århundrede, men også for nogle af de samfundsproblemer, vi står overfor i dag. 

Resultaterne af de studerendes analyser og refleksioner i kurset kan ses på udstillingen ”Almene Boliger i Forandring” på rådhuset frem til og med den 10. marts 2022. 

Undervisningen er sket i samarbejde med domea.dk og Høje-Taastrup Kommune.