Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Gitte Ørskou ny næstformand i bestyrelsen

Dato
23.02.2021
Kategori
Samarbejde og erhverv

Uddannelses- og Forskningsministeriet har udpeget Gitte Ørskou som ny næstformand i bestyrelsen for Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering. Hun er tiltrådt 1. februar 2021.

Gitte Ørskou er ansat som museumsdirektør ved Moderna Museet i Stockholm og Malmö, Sveriges nationalmuseum for moderne og samtidskunst, og har tidligere bestredet andre markante stillinger i museumsverdenen i Danmark.

Hun har samtidig stort kendskab til bestyrelsesarbejde, blandt andet som tidligere medlem af bestyrelsen på Aarhus Universitet og som formand for bestyrelsen i Statens Kunstfond. 

Foto: Åsa Lundén / Moderna Museet

”Gitte kommer med bred ledelseserfaring og dyb indsigt i den aktuelle udvikling i kunstverdenen. Samtidig har hun erfaring med og viden om uddannelsessektoren fra sine år i bestyrelsen for Aarhus Universitet. Og fra museumsverdenen har Gitte kendskab til behovet for konservering af vores kunst og kulturarv. Det er stærke kompetencer, som matcher vores uddannelser og bestyrelsesarbejdet rigtig godt,” siger Mette Lis Andersen, formand for bestyrelsen på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering.

Nybrud sker med de unge

Gitte Ørskou ser frem til den nye opgave:
”Jeg ved fra museums- og kunstverdenen, hvor vigtigt det er, at vi har nogle stærke, kunstneriske uddannelser, fordi det er dér, fremtiden bliver skabt. Det er i de unge generationer, at nybruddene sker, og jeg glæder mig meget til at dykke ned i netop de tre fagligheder her på akademiet,” siger Gitte Ørskou.

På posten som næstformand afløser Gitte Ørskou Jesper Stub Johnsen, bevaringschef på Nationalmuseet, der træder ud af bestyrelsen.