Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Hæderspriser til to designprojekter

Dato
24.11.2022
Kategori
Uddannelse og studieliv

Hvert år uddeles 15 Juni Fondens Hæderspris til en gruppe talentfulde unge kunstnere og designere. I år har juryen valgt ud fra et overordnet tema, hvor både store globale og politiske strømninger såvel som det nære, det kropslige og det familiære var til stede. 

Møbeldesigner Kasper Kyster Iversen, der tog afgang fra kandidatprogrammet 'Møbel og Objekt' i sommer, modtog en pris for sit afgangsprojekt 'The Master Collection', hvor han på seks uger udviklede seks siddemøbler i seks forskellige materialer.

Juryen begrunder sit valg af Kasper Kyster Iversen ved, at han har: '… en veludviklet sans for materialer, håndværk, eksperiment, metode og teknologier og har samlet dem alle til noget nært formfuldendte prototyper, der er drevet af nysgerrighed, ydmyghed og en særlig forståelse for form… Denne tour de force kræver en særlig arbejdsdisciplin, et stort overblik, en dedikeret indsigt i metode og materiale ­og en stor tillid til egne evner. De evner sidder rigtigt i Kysters krop, der med hænder og hoved har skabt fire overbevisende møbeltyper, der er både funktionelle, valide og charmerende...'

Kasper Kyster Iversen: Stol i aluminium
Kasper Kyster Iversen: Stol i fyrretræ

Tilgængelighed for at alle

Designerne Mathilde Marie Huss-Hansen og Linh Dieu Vu Pham, som er kandidater fra Graphic Communication Design, modtog en hæderspris for deres fælles afgangsprojekt 'DEPARTURE – Arriving as Future Citizens'.

Projektet er en visuel kampagne, der tager udgangspunkt i det stigende antal krigs- og klimaflygtninge, der har brug for nyt statsborgerskab. Med afsæt i det nuværende systems favorisering af kun nogle grupper af hele verdens befolkning, fokuserer Mathilde Marie Huss-Hansen og Linh Dieu Vu Pham på at skabe opmærksomhed om ulighed og medborgerskab samt spekulerer i, hvordan fremtidens medborgerskab kunne se ud.

15 Juni Fondens jury har udvalgt projektet for dets samfundsrelevans og nytænkende format: 'Det provokerer os – kaster verdens åbenlyse uretfærdighed lige op i vores ansigter. Projektets gennemførte stramme, og konsekvente grafiske greb i formgivningen, er meget overbevisende og troværdigt. Vi tror på det, vi tror på at dette visuelle greb kan gennemføres bl.a. med de perforerede bogstaver vi kender så godt fra vores pas. Vi vil se det og genkende det og læse det. Det gennemgående grafiske greb i plakaterne følges op gennem en visuel kampagne og andet visuelt materiale til Københavns lufthavn.'

Linh Dieu Vu Pham & Mathilde Huss-Hansen: Departure - Arriving as Future Citizens