Hæderspriser til nyuddannede designere
To dimittender fra Designskolen modtager i dag hæderspriser for deres afgangsprojekter.
De to nyuddanede designere Mette Marie Lyng-Petersen og Ellinor Ericsson tog afgang fra Kunstakademiets Designskole i sommeren 2014.
Mette Marie Lyng får hædersprisen for projektet “Relations”, der er en serie af lysobjekter der afspejler en eksperimenterende, legende og umiddelbar tilgang til designprocessen.
Ellinor Ericssons projekt ”In Our Nature – A Haptic Furniture Collection” stiller spørgsmål til, hvad der er vores naturlige adfærd i en digitaliseret verden, hvor den bærebare er med rundt arbejde, i sofaen, i sengen. I Ellinor Ericssons møbel/interiør/rum kan man interagere med forskellige tekstile strukturer og organisere dem til forskellige indstillinger i forhold til hverdagen og dine aktiviteter med hensyn til fx. arbejde / drikke kaffe med en ven / kramme med dine børn / eller bare slappe af.
Hæderpris for høj kunstnerisk kvalitet
Fondens bestyrelse har haft to ekspertudvalg til at hjælpe med at forestå udvælgelsen blandt de mange nyuddannede kunstnere. Så hæderspriserne bliver givet til kunstnere, hvis arbejder på den ene side udviser høj kunstnerisk kvalitet og på den anden side viser projekter, der afsøger nye grænser. Alle seks kunstnere dimitterede i sommeren 2014, og bedømmelsesudvalgene har besøgt alle afgangsudstillinger op til flere gange for at kunne gå i dybden med bedømmelsen af værkerne.
Prisuddelingen vil foregå ved et mindre arrangement den 26. februar 2015. Det er helt nyt, at 15. Juni Fondens bestyrelse støtter nyuddannede kunstnere fra Kunstakademier og Designskoler i Danmark. Fonden ønsker nemlig at give støtte nye talenter netop i de år, hvor de har allermest brug for det.
Udover Ellinor Ericsson og Mette Marie Lyng-Petersen har fire andre nyuddannede også modtaget en hæderspris fra 15. Juni Fonden. Alle seks modtager en check på 40.000 kroner.