Heritage Jam - interaktiv kunstudvikling. Kom og vær med.
Fredag d. 17. marts 2017 er der Heritage Jam på biblioteket.
Du kan deltage i en kunstnerisk spørgeundersøgelse om arv og identitet. Dine mundtlige svar omsættes til maleriske kompositioner. Lyder det interessant? Så kom og vær med.
Heritage Jam er et interaktivt design lavet af Nanna-Karina Schleimann og Cæcilie Tørnsø, scenografi-studerende ved Den Danske Scenekunstskole.
De skriver:
'Heritage Jam' er en visuel og auditiv installation, hvor publikum kan opleve en legende og anderledes måde at undersøge deres egen arv og identitet.
Det er et interaktivt design, hvor publikum har mulighed for at udtrykke sig kunstnerisk både gennem maleri og musik. Malerierne og kompositionerne vil blive udstillet i et samlet værk.
I dette samlede værk vil det være muligt at sammenligne og se ligheder og modsætninger i de individuelle værker.
Konceptet cirkulerer omkring idéen om en kunstnerisk dataindsamling. En kunstnerisk spørgeundersøgelse om arv og identitet.