Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Hvordan kan alger, tang og muslingeskaller nedbringe byggebranchens klimaaftryk?

Dato
02.04.2024

Et nyt internationalt netværk "Building with Blue Biomass" under ledelse af Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering skal udforske potentialerne i biomasse fra hav- og akvakultur. Målet er at reducere bygningers CO2-aftryk og fremskynde byggebranchens overgang til cirkulære biobaserede materialer.

Hvordan kan vi 3D-printe byggekomponenter lavet af søgræs eller alger? Kan hurtigt voksende mikroalger erstatte beton og murværk og hjælpe med til at omdanne vores bygninger til kulstofdræn? Og hvordan kan blå biomasse indgå i en cirkulær økonomi?

Det nye internationale forskningsnetværk "Building with Blue Biomass", der består af førende eksperter fra Danmark, Australien og Storbritannien, vil undersøge, hvordan vi kan reducere byggeindustriens miljøbelastning, ved at benytte blå biomasse.

Partnerne er fra både erhvervsliv og forskningsmiljøer fra lande, hvor der er lokal indsigt i og en rig adgang til blå biomasse.

Udover det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering består netværket af 3XN/ GXN Architects, DTU, ARUP, University College London, Queensland University of Technology og University of Queensland. 

Paul Nicholas, lektor ved Det Kongelige Danske Akademi – Arkitektur, Design, Konservering og leder af netværket, udtaler:

”Vores fremtidige byggekultur vil basere sig på bio-byggeri og bio-renovering, hvor den blå biomasse vil få en nøglerolle. Derfor er det vigtigt at samle den nuværende viden, udvikle nye produkter og omsætte forskningen, så vi kan fremskynde implementeringen af de nye bæredygtige løsninger”.

Uddannelses- og forskningsministeriet støtter netværket med en bevilling på 1 mio. kr. under programmet: ”Global Innovation Network Programme”. Netværket varer i to år. 

Store potentialer for nye bio-baserede materialer til byggeriet
Netværket vil kombinere fagligheder fra arkitektonisk design, biokemi, materialeudvikling, digitale teknologier og bio-økonomi og vil derigennem undersøge, hvordan fremtidens byggematerialer kan fremstilles af organismer fra havet, søer, vandløb og akvakulturanlæg såsom alger, tang, skaldyr og søgræs.

Partnerne vil bl.a. se på, hvordan den blå biomasse giver nye muligheder for udvikling af biobaserede byggematerialer samt bionedbrydelige polymerer, der kan erstatte skadelige syntetiske stoffer i vores byggede miljø.

Samtidig vil projektet beskæftige sig med og gøre opmærksom på betydningen af ​​verdens vandområder og maritime økosystemer i forhold til en mere bæredygtig fremtid.

Det er hensigten, at udviklingen af de nye arkitektoniske produkter hurtigt skal kunne målrettes byggeindustriens marked for bæredygtige bio-baserede materialer.