Hvordan skal vores landbrug og byer se ud i fremtiden?
Hvorfor bliver en større andel af vores fødevarer ikke produceret inde i byerne, hvor størstedelen af verdens befolkning bor? Med nye teknologier og produktionsformer inden for landbruget er det måske på tide, at vi begynder at udnytte land radikalt anderledes. International forskningskonference på Det Kongelige Akademi sætter fødevareproduktionen og den rumlige planlægning til diskussion.
Omkring en fjerdedel af drivhusgasemissionerne globalt er relateret til vores fø-devaresystemer. Alene i Danmark optager fødevareproduktion mere end 60 pro-cent af vores samlede areal, hvilket har stor betydning for miljø, biodiversitet og klima.
Den 25. oktober sætter konferencen” Food Scapes” på Det Kongelige Akademi fokus på de nødvendige forandringer i måden, vi planlægger vores fødevareproduktion på i fremtiden; Hvordan bidrager vores byer, nye teknologier og arkitekturen til transformationen mod en mere bæredygtig fremtid og bedre fødevaresikkerhed?
Blandt deltagerne på konferencen er førende forskere inden for fødevareproduktion, arkitektur og planlægning, der undersøger aktuelle forslag til, hvordan vi på et systemisk niveau kan ændre landbrug og fødevareproduktion set fra et rumligt og planlægningsmæssigt perspektiv. Undervejs vil der være paneldebatter med repræsentanter fra organisationer og erhverv.
”På det Kongelige Akademi arbejder vi målrettet med at skabe ny viden til de store klimaudfordringer, vi står over for i dag. Tværfagligt samarbejde er vejen frem og derfor glæder jeg mig meget til denne konference, hvor arkitekter og fødevareforskere sammen nytænker landbruget, som er et af de mest klimabelastende erhverv” siger Lene Dammand Lund, rektor på Det Kongelige Akademi.
Hvordan ser fremtiden ud?
På konferencen stilles der bl.a. spørgsmål til, hvordan vi kan udforme arealerne, så fødevareproduktion, mennesker og andre arter får et nyt og mere bæredygtigt samspil. Hvordan kan vi gentænke den traditionelle måde at tænke land og by på - og hvilke relevante planlægningsmæssige tiltag, kan der iværksættes, så produktionen af vores fødevarer fremover bliver dyrket langt mere klima- og miljøvenligt.
"Den stigende urbanisering, teknologiens kvantespring og den grønne omstilling peger på et forstående paradigmeskift i vores spisevaner. Vi bliver nødt til at udfordre det ulige forhold mellem by og land og se på, om fremtidens storbyer overhovedet kan udvikles grønne, uden at madproduktionen er en del af planstrategien,” siger Karl-Martin Buch Frederiksen, Innovationschef i Sweco Architects.
Konferencen er planlagt af Det Kongelige Akademi og Sweco. Den afvikles i forbindelse med et studieforløb på kandidatprogrammet “Urbanism and Societal Change”, som er udviklet i samarbejde med ARKAIA.
