Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Natalie Mossin kuraterer den danske pavillon i Venedig

Dato
12.01.2018
Kategori
Uddannelse og studieliv

Natalie Mossin, leder af Institut for Bygningskunst og Teknologi, bliver kurator for den danske pavillon på Arkitekturbiennalen i Venedig i 2018.

Temaet på den danske pavillon er denne gang samarbejde og innovation – og kommer til at indgå under biennalens fællestema som er: ”Freespace”.

Den danske pavillonudstilling vil præsentere en kollaborativ tilgang til innovation og illustrere arkitekturens uundværlige bidrag til en bæredygtig udvikling gennem udvalgte installationer i stor skala.

Som Institutleder på Institut for Bygningskunst og Teknologi står Natalie Mossin i spidsen for forsknings- og undervisningsmiljøer med omfattende ekspertviden om byggeriets udviklingsdagsordner, ny teknologi og nye muligheder i byggeriet.

”I den danske pavillon på Venedigbiennalen 2018 vil vi vise at bæredygtig forandring er mulig, og at innovation i byggeriet kan have meget forskellige udtryk," siger Natalie Mossin. "Nye praksisser og løsninger kræver partnerskaber og samarbejde på tværs af vidensfelter og aktører, men betydningen af arkitekturens rolle kan ikke undervurderes. Det er en fornøjelse at få lov til at bidrage til biennalen med den viden vi har her på KADK om byggeriets udvikling og arkitekturens betydning for en bæredygtig udvikling.”

Arkitekturbiennalen afholdes fra den 26. maj til den 25. november 2018 i Venedig, og regnes for at være en af de vigtigste begivenheder indenfor international samtidsarkitektur.