Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Et udvekslingsprojekt: Foldbare stole udstilles i Kyoto

Dato
07.02.2017
Kategori
Uddannelse og studieliv

Et hold japanske og et hold danske studerende arbejdede sideløbende på den samme opgave: at lave en sammenklappelig stol. Resultaterne af det tværkulturelle udvekslingsprojektet udstilles i Kyoto i Japan. Udstillingen blev åbnet af kulturminister Mette Boch den 8. februar.

En gruppe arkitekt- og designstuderende fra KADK’s kandidatprogrammer Tekstil og Møbel, har i efteråret arbejdet sammen om at udvikle en række foldbare møbler - 'collapsibles' - med inspiration fra japansk håndværkskultur.

Sideløbende har en gruppe studerende fra Kyoto Institute of Technology Designlab arbejdet på den samme opgave. Gruppen af japanske studerende var på besøg i Danmark i november sidste år, og deltog sammen med de danske studerende i en uges workshop om principperne for sammenklappelige møbler.

Opgaven for de danske og japanske studerende lød på at lave en sammenklappelig stol som kan transporteres som almindelig bagage i et fly, samtidig med at den er så stærk at den kan bære vægten af et menneske, selvom den er lavet af helt lette materialer – fx rummede hovedparten af de danske projekter et tekstilt element. 

1/8
Udstillingen åbnes af kulturminister Mette Boch
Studerende viser deres projekter frem til kulturminister Mette Boch
Kulturministeren tester en prototype

To designkulturer i gensidig udveksling
De to grupper studerende har løbende præsenteret deres arbejdsproces og resultater for hinanden via Skype, og nu mødes de i Kyoto i anledning af 150-året for det officielle handelssamarbejde mellem Japan og Danmark for at udstille frugten af deres tværkulturelle udvekslingsarbejde. 

De foldbare møbler kan ses på Kyoto Institute of Technology Designlab og er et eksempel på en gensidig kulturel udveksling mellem japansk og dansk designkultur. I snart 100 år har danske designere rejst til Japan og ladet sig inspirere af landets håndværkskultur - en tradition KADK gerne vil vedligeholde og udvikle, og projektet rummer et ønske om en udbygning af et fremtidigt samarbejde og udveksling mellem to institutioner.

Kulturminister Mette Boch åbnede udstillingen den 8. februar.