Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Kandidat 2015: Med modevirksomheder som sponsorer

Dato
17.08.2015
Kategori
Samarbejde og erhverv

Tøj bliver ofte kategoriseret som "smukt" eller "praktisk" - men sjældent begge dele på en gang. At det ene ikke udelukker det andet, illustreres af afgangsprojektet "A Place for Everything", der blev fulgt nøje af virksomhederne ECCO, Gabriel, YKK og Saga Furs. Mød designer Camilla Salgaard, som har designet en stilfuld kollektion, der kombinerer det æstetiske med det funktionelle, og som tog en række modevirksomheder med helt ind i designprocessen. 

Hvad går dit afgangsprojekt ud på?
Mit afgangsprojekt - "A Place for Everything" - er en kollektion af tøj og tasker, hvor hovedinspirationskilden er militæruniformen. Militæruniformen er en type beklædning, hvor alt har sin faste plads, og hvor funktionalitet er en vital faktor for overlevelse og bekvemmelighed - heraf udspringer grundideen bag min kollektion. 

Jeg har fokuseret på opbevaring, holdbarhed, godt håndværk og funktionalitet. Kollektionen indeholder bl.a. en række tasker, som kan kobles på kroppen, ligesom der er inkorporeret opbevaringsmuligheder i de enkelte beklædningsdele. 

Det skaber en spændende interaktion mellem de to umiddelbare modsætninger: funktionalitet og æstetik. 

Du har bl.a. samarbejdet med Ecco og Saga Furs om projektet - hvad har det betydet for dig at have eksterne samarbejdspartnere?
Som designer er det essentielt at kunne samarbejde med aktører på kryds og tværs af genrer, og for mig er det naturligt hele tiden at søge ny viden og undersøge nye områder. På den måde videreudvikler jeg mine kompetencer, og derfor har det været en vigtig del af projektet at søge inspiration i flere grene af tekstil- og designbranchen.

Undervejs har jeg har samarbejdet med forskellige firmaer på området, og det har givet mig kendskab til nye felter og produktgrupper. Rent konkret er jeg blevet sponseret af ECCO (læder), Gabriel (møbeltekstiler) og YKK (speciallavede lynlåse). Derudover inviterede Saga Furs mig på en uges ophold og seminar i deres designcenter, hvor jeg fik hjælp af deres buntmagere til at realisere mine pelsdesigns, og Hutters Reklamebroderi hjalp mig med at maskinbrodere et broderi, der skulle sammensættes med pels. 

Hvad er det sjoveste og det sværeste ved at arbejde med design som du gør?
Fordi der har været så mange aktører involveret i mit projekt har der også været rigtig mange deadlines, der skulle overholvde for at det hele til sidst kunne forbindes til en samlet helhed. Jeg har skulle kommunikere mine ideer videre - nogle gange til folk inden for felter af branchen, som jeg ikke før har begået mig i.

Det har til tider været udfordrende. Men samtidig har det været en både givende og lærerig proces. Det, at slippe kontrollen og give ansvaret fra sig var i starten angstprovokerende, men det endte med at være både givende og vellykket, netop fordi alles kompetencer blev udnyttet bedst muligt. De forskellige samarbejder kom til at spille en central rolle for projektet, og har givet mig utrolig megen brugbar viden til mit fortsatte virke som designer. 

Hvad oplever du er din største styrke som færdiguddannet designer fra KADK?
Som færdiguddannet designer fra KADK føler jeg mig meget klar til at møde ”den virkelige verden”. Jeg har en hel masse værktøjer og viden med mig, som jeg glæder mig til at bruge. Jeg er ikke færdigstøbt, det håber jeg aldrig at jeg bliver! Jeg ved og håber at jeg fortsat kan lære en hel masse - og jeg glæder mig til at bruge mine færdigheder, men også til at fortsætte min udvikling som designer.