Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Kandidater med samfundsfokus vinder to Danish Design Awards

Dato
13.06.2022
Kategori
Uddannelse og studieliv

To kandidater fra Det Kongelige Akademi, arkitekt Henry Glogau og designer Sia Degel Hurtigkarl, vandt priser ved uddelingen af dette års Danish Design Awards. 

Årets prisuddeling fandt sted den 9. juni i Industriens Hus, hvor i alt 46 designløsninger kæmpede om de prestigefulde designpriser inden for 12 forskellige kategorier. Bag uddelingen af Danish Design Award står Dansk Design Center, Design Denmark og Designrådet.  

Young Talent Award: 'Solar Desalination Skylight'

Henry Glogau: Solar Desalination Skylight

Henry Glogau, kandidat fra programmet Architecture and Extreme Environments (2021), fik en Danish Design Award i kategorien 'Young Talent' for sit afgangsprojekt 'Solar Desalination Skylight'. 

’Solar Desalination Skylight’ illustrerer en simpel, praktisk designløsning, der løser et problem for de mange mennesker i et boligområde i Chile, der ikke har adgang til blandt andet rent drikkevand og elektricitet. 'Solar Desalination Skylight' anvender naturressourcer som solenergi og havvand til at fremstille drikkevand – og udvinder derudover en saltlage, der kan bruges til at skabe energi.  

Juryen sagde bl.a.: "Henry giver os designinnovation, når det er bedst. Med en særlig opmærksomhed på de sociale og miljømæssige aspekter, løser han komplekse problemer på en imponerende low-tech måde, som samtidig er enkel, praktisk og smuk."

Message Understood: 'World Cup Rugs'

Sia Degel Hurtigkarl fik en Danish Design Award for 'World Cup Rugs'.

Sia Degel Hurtigkarl, som er uddannet møbeldesigner (2021), fik en Danish Design Award i kategorien 'Message Understood' for sit afgangsprojekt 'World Cup Rugs'.  

Sia Degel Hurtigkarl har skabt tre tæpper, der på forskellig vis symboliserer en kritik af FIFAs fodbold-VM i Qatar i 2022. Et af tæpperne har fx over 6.500 lyserøde sting, som er det anslåede antal migrantarbejdere, der er døde i forbindelse med VM-byggeriet. Tæpperne er produceret i Nepal, hvis største eksportvare historisk set var tæpper, men i dag er overgået af eksporten af billig migrantarbejdskraft. Tæpperne materialiserer den triste udvikling, hvor mange nepalesere i dag arbejder på byggepladserne i Qatar op mod VM.  

Juryen beskriver blandt andet projektet som et eksempel på originalt, klogt og elegant design, der leder opmærksomheden hen på en vigtig historie, som berører emner som menneskerettigheder og social retfærdighed.