Mød kandidatstuderende Camille Charest som arbejder på at udvikle et ’køleskab’ der kan fungere uafhængigt at den uregelmæssige strømforsyning i Tanzania. Camilles kølesystem skal udnytte både solenergi og en ældgammel teknik fra mellemøsten: nedkøling ved varmefordampning.
Camille Charest eksperimenterer med at udvikle et kølesystem, som skal øge fødevaresikkerheden og -hygiejnen for befolkningen i Tanzania, og som potentielt set kan være med til at forbedre folkesundheden og skabe arbejdspladser i lokalsamfundene.
Camille startede med at undersøge de kendte måder at konservere fødevarer på. Præservering dækker over alle de metoder som anvendes for at undgå at fødevarer fordærver, og indbefatter fx henkogning, syltning, nedkøling, tørring og frysetørring, bestråling med ioner, pasteurisering, rygning, og brugen af kemiske tilsætningsstoffer.
Nedkøling er en skånsom måde at konservere fødevarer på og påvirker maden minimalt hvad angår smag, tekstur og næringsindhold. For de fleste fødevarer kan nedkøling forlænge opbevaringstiden med et par dage.
'Køleskab' - uden strøm
På grund af det høje fattigdomsniveau i Tanzania var det nødvendigt at udvikle en anordning som var billigt at lave og holde i gang. Fordi strømforsyningen i Tanzania er meget ustabil, skulle apparatet være uafhængig af elnettet.
Da sollys og termisk stråling er rigtig gode energikilder gik hun igang med at udvikle et apparat som både skulle udnytte solenergi og -varme og nedkøling ved fordampning. At køle noget ned ved hjælp af fordampning er en metode som har været brugt i århundreder, fx i Mellemøstens zeer-potter (en slags keramisk kølesystem), og metoden fungerer allerbedst i tørt, varmt klima.
Fordampningsnedkøling med sol- og varmeenergi
Kølesystemet består af to dele: En ydre teltskal og inde i denne en række køleskåle. For at kunne bruge fordampningsnedkøling i tropiske egne, hvor luften jo kan være ret fugtig, er der øverst i teltskallen en soldrevet vifte som tvinger en luftstrøm rundt om de inderste køleskåle. De individuelle køleskåle bruger nattehimlen som en 'black body' der suger varmeenergi ud af maden i køleskålene om natten. De to dele arbejder af kølesystemet arbejder sammen og udnytter den potentielle solenergi om dagen og manglen på sammen om natten.
Eksperiment med vidtrækkende potentiale
Hvis resultaterne af eksperimenterne med alternativ nedkøling af fødevarer viser sig at være gode i praksis, kan projektet potentielt set have stor indflydelse på Tanzanias befolkning - også ud over de umiddelbare fordele ved at kunne forlænge madens holdbarhed og dermed nedbringe antallet af tilfælde hvor folk bliver syge af fordærvet mad:
- Bønderne ville kunne sælge deres afgrøder 'on demand', og derved øge deres salgsindtægter, eftersom de ikke ville væres så pressede af deres afgrøders korte holdbarhed.
- Produktionen af kølesystemet ville skabe lokale arbejdspladser.
- Det ville øge udbuddet af forskellige typer fødevarer, da de ville være tilgængelige i længere tid på året, og kunne transporteres over længere afstande uden af rådne.
- Endelig kunne kølesystemet også bruges til opbevaring af medicin og vacciner – også i egne, hvor det ellers ikke kan lade sig gøre pga. manglende kølefaciliteter.
