Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Legepladsen SAGA skaber rum for alle

Dato
01.12.2022
Kategori
Samarbejde og erhverv

Hvad sker der, hvis man udfordrer idéen om en legeplads og i stedet for rutsjebaner, klatrestativer og grønne fodboldbaner, skaber en sansende eventyrlegeplads inspireret af Islands vilde natur? 

Det har Selma Tas og Isabella Jin Kjær Jensen, MA-studerende på Strategic Design & Entrepreneurship på Det Kongelige Akademi, undersøgt gennem designet af den inkluderende legeplads SAGA. Næste år realiseres idéen ved Glostrup Hospital.  

Lørdag den 3. december er det Den Internationale Handicapdag. Behovet for at markere, at der stadig er langt til et samfund, hvor der er plads til alle – også børn, kommer ikke ud af ingenting.

Selvom der står ”Alle børn har ret til ro, hvile, leg og mulighed for kulturelle og kreative aktivister” i FN’s Børnekonvention fra 1989, er der på hele 97,1 % af alle Storkøbenhavns legepladser ikke taget hensyn til børn med funktionsnedsættelse.

Derfor satte en gruppe studerende fra Det Kongelige Akademi og CBS sig for at skabe designet og fundraisingen til en ny legeplads med plads til alle. Det gjorde de i tæt dialog med den dansk/islandske pige, Saga, der som 9-årig blev ramt af en hjerneskade, der næsten lammede hende totalt, og mens hun genoptrænede fysiske og kognitive færdigheder, oplevede hun en hverdag uden mulighed for leg.

Sansende legeplads

De studerende lærte om hendes fysiske udfordringer og på baggrund af hendes behov og ønsker, udviklede de et forslag til en legeplads for børn, der har funktionsnedsættelser. De opbyggede et islandsk eventyrlandskab, hvor børn kan slippe fantasien løs og ikke konstant blive mindet om det, de ikke kan. Her kan alle alt.

Legepladsen er et fantasilandskab inspireret af Island. I midten troner en vulkan med plads til gennemkørende kørestole. Inde i vulkanen glimtende lys ind og fra de omkringliggende gejsere damper det, mens man kører ned af dem i kørestol. Højt græs afskærmer brugerne fra den udfordrende hverdag på hospitalet, og sandkasserne er i bordhøjde, gyngerne er flade og legehusene delvist åbne, så alle kan komme ind. 

Foruden at skabe et rum med plads til alle, så viser den nyeste forskning inden for genvinding af kognitive fysiske funktioner ligeledes, at der kan opnås en god effekt af udendørs træning og leg i naturlige omgivelser.

Projektet har netop modtaget støtte fra Simon Fougner Hartmanns Familiefond, og det skal i 2023 realiseres ved N-huset ved Glostrups Hospital.

Oplev projektet på Det Kongelige Akademis særudstilling ADFÆRD / VELFÆRD til og med d. 23. marts.