Mindeord: Arkitekt, phd. adjunkt Mette Jerl Jensen
Adjunkt ved Institut for Bygningskunst og Design Mette Jerl Jensen døde forholdsvis pludseligt, men efter lang tids sygdom, kun 57 år gammel.
Igennem de sidste 5-6 år var hun sygemeldt i perioder, men var ellers ikke mærket af sygdom i forhold til sit virke på skolen.
Mette Jerl Jensen blev i 2006 ansat på Institut for Bygningskultur som en af hovedkræfterne bag tilrettelæggelsen og organiseringen af den internationale konference 'Complexity of the Ordinary' (2006) som tiltrak mange af fagets bedste praktikere og forskere.
Herefter blev Mette Jerl Jensen knyttet til CINARK som også var base for hendes efterfølgende erhvervs-phd. med titlen "Revitalisering af Teglmuren" (2011) En afhandling der for alvor bragte teglstenens mange glemte kvaliteter frem i lyset, og som fortsat bruges som referenceværk på arkitektskolerne.
Sideløbende med arbejdet på CINARK blev Mette Jerl Jensen ansat på Institut for Bygningskultur og stærkt inddraget i forberedelsen og organiseringen af endnu en internationale konference: 'Forming Welfare' (2013). I denne periode arbejde hun også med kurser for udenlandske studerende i primært dansk arkitektur. Og da arkitektskolens bachelor-kurser i 2014 blev samlet i de såkaldte blokke, blev Mette Jerl Jensen medansvarlig for den tværgående undervisning, TU.
Det er først og fremmest for indsatsen i forhold til TU, at langt de fleste af skolens ansatte og helt sikkert alle arkitektstuderende har kendt hende. Hun var med i det hele og direkte og drivende involveret i planlægningen og afviklingen af flere Materiale- og Æstetikblokke. Hun var fuldstændig overbevist om arkitekturens potentialer og vigtigheden af at være opmærksom på og fortrolig med dens virkemidler. Vigtigheden af at vide hvordan og hvorfor - og gå grundigt og indlevet til værks. Altid med en udtalt følsomhed for ikke mindst de studerendes ressourcer og behov. Hun var fremragende til at summere op efter en forelæsning og åbne for en tankevækkende og vedkommende diskussion og perspektivering. Hun talte med de studerende og de var trygge og glade ved hende, ligesom hun talte med alle øvrige involverede og ikke blot efterspurgte ydelser fra skolens øvrige ansatte, men værdsatte deres medvirken. Hun var superb til at få det det hele til at virke – sammen.
Mette var kreativ, empatisk, fagligt og æstetisk skarp, charmerende og sej - supersej. Men, også eftertænksom og reflekteret. I den grad generøs - og herligt lattermild. Som kollega var hun guld værd for alle der havde berøring med hende. Hun var en af den slags mennesker man håbede at rende ind i, blot for at få en sludder og tage lidt af hendes klogskab og gode varme energi med i hverdagens gøremål. Hun vil blive stærkt savnet.
Kjeld Vindum, Nini Leimand, Anne Beim, Katrine Lotz, Peter Thule Kristensen, Thomas Bo Jensen og Jakob Brandtberg Knudsen