Makkerpar fra KADK modtager i år Kronprinsparrets Stjernedryspris på baggrund af ombygningen af tre pumpestationer ved Skjern Å. De to arkitekter gør op med ”blærerøvsarkitekturen” og varsler en ny og mere ydmyg tilgang til faget, siger fagleder på Arkitektskolen Peter Thule Kristensen
De gør ikke meget væsen af sig, de tre ny renoverede pumpestationer, der beskedent titter frem i det naturskønne landskab ved Skjern Å. På afstand kan man ligefrem komme lidt i tvivl om, hvad der er det nye, og hvad der er det gamle ved de tre bygningskonstruktioner, der ellers netop har undergået en gennemgribende transformation.
Det er også meningen. Arkitekterne Søren Johansen og Sebastian Skovsted, der står bag omdannelsen af de gamle betonbygninger, har ønsket at skabe tre bygningsværker,der hverken påråber sig unødig opmærksomhed eller forstyrrer det omkringliggende landskab, men i stedet bygger videre på pumpestationernes oprindelige virke og lader deres historie skinne igennem i stationernes nye funktion som udkigsposter for naturoplevelser.
Lørdag d. 8. oktober modtog de Kronprinsparrets Stjernedryspris for ”deres insisteren på en æstetik i det almindelige og for deres respekt for og dialog med den natur, der omgiver deres arkitektur", som det lyder i begrundelsen fra priskomiteen.
Transformationen af de tre pumpestationer skriver sig ind i en voksende interesse for genanvendelse af det, man kan kalde den negative kulturarv. Forladte huse, bunkers og udslugt grovindustri, der med arkitektoniske greb kan få nye udtryk og nye funktioner.Men pumpestationerne skriver sig også ind i en ny bevægelse inden for arkitekturen, som måske bedst lader sig definere som et modsvar til eller et opgør med den mere spektakulære og prangende arkitektur, der har været den fremherskende de seneste årtier, siger fagleder på Arkitektskolen Peter Thule Kristensen.
Stedets særlige potentiale
Peter Thule Kristensen husker ikke bare de to prisvindende arkitekter, Sebastian Skovsted og Søren Johansen, som to usædvanligt dygtige studerende, men også som to studerende, der allerede i studietiden havde stor opmærksomhed på at forløse et steds særlige potentialer og samtidig var opmærksomme på, hvordan selv helt små hverdagsagtige greb kunne gøre en stor forskel.
”En sådan tilgang fører ikke til spektakulær ’blærerøvsarkitektur’, men snareretil en lidt ydmyg arkitektur, som med overaskende enkle midler får noget helt særligt ud af for eksempel nogle lidt oversete pumpestationer. Det er også den tilgang, som de bærer med sig i deres undervisning på et af Arkitektskolens bachelorprogrammer, ’Arkitekturens Anatomi og Fabrikation’, der er optaget af at uddanne de studerende til at skabe en bæredygtig arkitektur med afsæt i hele vores livsverden og i både historiske og nutidige teknologier,” siger Peter Thule Kristensen.
I et nutidigt perspektiv repræsenterer Johansen Skovsted dermed ’den sanselige drejning’ inden for arkitekturen snarere end ’den pragmatiske drejning’,mener Peter Thule Kristensen. Og det er en tilgang, der i stigende grad er efterspørgsel på og behov for i en tid, hvor meget af arkitektens arbejde handler om at transformere eksisterende bygninger og se muligheder i noget, der allerede er.
Sebastian Skovsted og Søren Johansen fortæller selv, at de er optagede af, at hente det værdifulde, det sanselige og det taktile frem i de små detaljer og det subtile udtryk.
Langtidsholdbar arkitektur
Især genanvendelse og transformation af eksisterende bygninger giver gode rammer for den tilgang, fordi det, der allerede er, gør krav på respekt og dialog og samtidig forærer en historik, der kan bygges videre på. Men den ydmyge tilgang og det subtile formsprog bør ikke kun begrænses til genanvendelses- og transformationsopgaver, mener Johansen og Skovsted. Den har også et stort potentiale, når det gælder opførelsen af helt nye bygningsværker.
”Der er et voksende fokus på, at også ny arkitektur skal være langtidsholdbar. De bygninger, vi opfører, skal stå her længe. Og her har vi en tro på, at det subtile udtryk har godeoverlevelsesmuligheder. En arkitekturder trækker på stedets historik og det omgivende bygningslandskab, har i vores øjne god langtidsholdbarhed også på den meget lange bane”, siger Søren Johansen.
Ifølge de to arkitekter ser man den arkitekturrepræsenteret blandt de studerende på arkitektskolen. Det kommer blandt andet til udtryk på skolens afgangsudstillinger, hvor flere studerende tager livtag med genanvendelse og transformation og tager udgangspunkt i konkrete og aktuelle problemstillinger og udfordringer.
”Vi er selvfølgelig rigtig glade for prisen, fordi den skaber opmærksomhed om vores arbejde og tegnestue, men vi håber også, at prisen kan være med til at skabe synlighed omkring arkitektfaget og den udvikling, der er i gang. Vi håber, at vi kan være med til at illustrere, at arkitekter kan bidrage med noget helt særligt, og at de store forandringer også kan ligge i de små detaljer og i enkle, men virkningsfulde greb”, siger Sebastian Skovsted.
