Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Studerende giver deres bud på New European Bauhaus

Dato
14.09.2021
Kategori
Uddannelse og studieliv

I 2020 lancerede Ursula von der Leyen, EU-kommissionens præsident, ”The New European Bauhaus” - en opfordring til en ny bevægelse, hvor arkitekter og designere skal fremskynde Europas grønne ambitioner. Nu skal 125 kandidatstuderende fra Det Kongelige Akademi give deres bud på, hvordan et nyt europæisk Bauhaus kan bidrage til den grønne omstilling i dag.

"Hvad er den vigtigste mission for dig som designer eller arkitekt, når du skal skabe en fremtid, der er mere bæredygtig, æstetisk og inkluderende?"

Det spørgsmål bliver 125 kandidatstuderende bedt om at besvare, når Institut for Bygningskunst og Design på Det Kongelige Akademi skyder et intenst tværfagligt forløb i gang.

Forløbet tager afsæt i EU-kommissionens opfordring til at skabe et nyt Europæisk Bauhaus, som blev lanceret af EU kommissionens præsident, Ursula von der Leyen i oktober 2020.

Hensigten er at bringe EU’s klimaambition: The European Green Deal tættere på menneskers liv og hjem, og gøre en bæredygtig livsform mere nærværende og attraktiv gennem design og arkitektur. Nøgleordene er - udover bæredygtighed - inklusion og æstetik.

Bæredygtig omstilling gennem design
Fra den 6-17. september vil Det Kongelige Akademi derfor summe af aktivitet, workshops og eksperimenter, når de studerende på tværs af alle kandidatprogrammerne på instituttet tager udfordringen op og designer oplevelser på tværs af fagligheder som beklædning og møbel, bolig og rum, interiør og materialer samt strategisk design.

”Det har været oplagt for os at gribe EU-kommissionens opfordring. Vores institut arbejder lige præcis i krydsfeltet mellem arkitektur og design, som man også gjorde i det historiske Bauhaus, og vi har stort fokus på, hvordan den bæredygtige omstilling gennem design kommer helt tæt på menneskers hverdag," siger Institutleder Mathilde Serup. "Det er endnu meget åbent, hvor det nye Bauhaus skal pege hen, så her viser vi vores bud på tilgange til det”.

De studerende bliver igennem forløbet introduceret til og inspireret af det historiske Bauhaus, og vil undervejs møde førende danske og internationale designere, arkitekter og kunstnere, der arbejder med bæredygtighed og inklusion i dag.

Herefter skal de lave deres helt eget New European Bauhaus-manifest og visualisere og designe en kreativ installation, der udfolder spørgsmålet og engagerer tilskueren.

Om New European Bauhaus

EU’s initiativ til ”The New European Bauhaus” er inspireret af den tyske Bauhaus-bevægelse, der i tiden efter 1. verdenskrig forenede design, arkitektur og visioner om et nyt moderne samfund, og som var med til at forme den sociale og økonomiske overgang til det industrielle samfund i det 20. århundrede.

I slutningen af september lanceres det første store call, hvor der kan søges om midler til de første større New European Bauhaus-projekter.

new bauhaus.mp4