Et lille og intimt studiemiljø, hvor kunstforståelse møder naturvidenskab, og teori møder praksis – og alle møder hinanden til fredagsbar. Det er nogle af de ting, som Kristian Præstholm, der går på Kunstkonservering, fremhæver ved konservatorstudiet.
Hvad fik dig til at søge ind på konservering?
Jeg overvejede allerede uddannelsen efter gymnasiet. Men på det tidspunkt havde jeg svært ved at se, hvordan jeg kunne opfylde adgangskravene. Jeg har altid været interesseret i kunst, men har kun i mindre grad tegnet og malet gennem min barndom og teenageår. Jeg søgte i 2002 ind på Kunsthistorie men blev ikke optaget. Da jeg også altid har interesseret mig for mennesker og naturvidenskab blev jeg i stedet optaget på Radiografskolen. Jeg blev i 2006 uddannet som radiograf, og herefter arbejdede jeg ti år på Rigshospitalets Radiologiske Klinik i flere forskellige funktioner som radiograf. Det er helt klart denne baggrund og min naturvidenskabelige tilgang til konservatorfaget, der gjorde at jeg fik en standby plads i 2013 – dvs. jeg blev garanteret en plads i 2016.
Hvilken årgang er du på, og hvilke projekter og undervisningsforløb er du i gang med?
Jeg har netop afsluttet bachelordelen på Kunstlinjen. Mit bachelorprojekt handlede om et maleri af C.W. Eckersberg, som han lavede i 1809. Et maleri der gav ham Akademiets Store Guldmedalje og derfor har stor kunsthistorisk værdi. Jeg lavede en lang række praktiske forsøg, hvor jeg prøvede at optimere og forfine opsætningen af Institut for Konserverings digitale røntgenudstyr til netop maleri på lærred fra starten af 1800-tallet. Konservering handler jo meget om at bremse nedbrydningsprocesser, og her er røntgenoptagelse virkelig gode til at visualisere, hvad der sker på det strukturelle niveau i et maleri – altså under farvelagene i grunderingen og på lærredsniveau. Til september starter jeg på kandidatdelen.
Kan du beskrive hvordan du oplever undervisningsmiljøet og studiemiljøet på Konservering?
Det er et lille og intimt studiemiljø. Det er meget trygt, og der er en helt særlig atmosfære i værkstederne. Da vi kun er 10 studerende (efter den gamle studieordning) på hvert program, lærer man de andre studerende rigtig godt at kende. Men fordi der er meget fælles undervisning på de første semestre, får man også et fint kendskab til de studerende på de andre programmer. Desuden står hvert enkelt program på skift for at arrangere caféer/fredagsbarer. Det har dog været lidt begrænset det seneste år ligesom alt andet. Generelt er der en tæt kontakt til underviserne. Man kan næsten altid få vejledning ved tvivlsspørgsmål, da mange af programfagenes kurser varetages af de samme tre lektorer. Ind i mellem suppleres undervisningen af ph.d.-studerende eller eksterne undervisere og konservatorer fra ind og udland.
Jeg ser uddannelsens helt klare styrke i, at undervisningen er så varieret. Der er meget praktisk og eksperimentelt værkstedsarbejde. Der er mange naturvidenskabelige discipliner som fx kemisk forståelse ved pigmentbestemmelse eller fiberanalyse af lærredstråde. Samtidig skal man have en kunsthistorisk forståelse af kontekst og tid for værkerne. Der er meget stor forskel på materialesammensætningen i et maleri afhængig af hvilken tidsperiode og hvilket oprindelsesland det er fra.
Der er en fin balance mellem teori og praksis. Noget, der overraskede mig, da jeg startede på studiet, var, at man ret hurtigt fik en fysisk genstand mellem fingrene. En genstand man skulle håndtere, undersøge, diagnosticere og senere konservere og restaurere.
Hvad kunne du godt tænke dig at lave efter du er færdiguddannet?
Min styrke ligger i at jeg kan koble radiografi og konservering. Jeg ved en masse om billedtekniske analysemetoder, som mine medstuderende ikke går lige så meget op i. Jeg tror, der ligger en masse muligheder i det teknisk fotoanalytiske felt. Det kunne især være sjovt at være med til at implementere nogle røntgentekniske undersøgelsestyper i konservatorfaget, som man ikke anvender i dag. Det kunne være spændende at ende på et af de store danske kunstmuseer, der har deres egen bevaringsafdeling og som vægter min niche højt. Det kunne også være spændende at flytte til udlandet i en periode.
Hvad er det det allerbedste ved din uddannelse?
Det er fedt at være nørdet. Vi er alle meget detaljeorienterede… og går op i det. Men det er også fedt, at vi studerende er så forskellige. Vi har alle mulige forskellige baggrunde, som vi hver især bidrager med. Vi skal selvfølgelig lære nogle grundlæggende kundskaber, men jeg oplever Institut for Konservering som et sted, hvor man kan få lov til at påvirke sin uddannelse i den retning, man brænder for. Når det gælder projektopgaver og mit seneste bachelorprojekt føler jeg, at jeg har haft meget frie rammer i forhold til, hvilken retning jeg ville dreje det. Selvfølgelig i samråd med en vejleder. Hvis man udviser interesse for en bestemt retning, kan man som regel få lov til at forfølge den.