Kandidatprogrammet er et af KADK’s ‘double degree’-programmer, som kan søges af både design- og arkitekt-bachelorer.
Programmet fokuserer på rumlig grafik, wayfinding, skriftdesign, visuel identitet, branded spaces, udstillingsdesign og informationsgrafik. Der bliver desuden lagt vægt på en bredere æstetisk og faglig skoling.
Der arbejdes med formgivning af alfabeter, symboler, piktogrammer; med wayfinding-projekter i komplekse bygnings- og byplanmæssige sammenhænge; og med visuelle identitetsprojekter med fokus på samspillet mellem grafik, rum og aptering.