Græsland, et landskabslaboratorium i Tempelkrogen
Projektet undersøger hvordan en landskabelig kontekst kan genfortrylles, og blive til et område hvor natur kan udvikle sig på tværs af arter og grænser. Projektet ønsker at skabe forbindelse mellem kroppe og landskab, i en sammenvævet kontekst fyldt med fold, tråde, fortællinger, i en uendelig samling af rytmer og livsformer. Her vil man vandre i hinandens spor, på sin rejse - i sine opdagelser.
Projektet udfolder sig i et landskabeligt kontekst ved Tempelkrogen på midtsjælland, nærmere bestemt på et 65 ha stort landbrugsområde på Tempelkrogens sydøstlige side.
Projektet undersøger hvordan man kan skabe en mere naturnær forvaltning af jordbrug, og hvordan dette kan formidles i et landskabslaboratorium. Projektet arbejder med at skabe en omlægning fra landbrug til et græsland. Græsland er arealer hvor vegetationen holdes lysåben gennem græsning af store dyr. De skaber variation i bevoksningen, ved deres bevægelser på arealerne, og hvorved en vifte af urter og vegetation kan vinde frem, skabes frodighed og nye samarbejder, ved deres forskellighed.
Jeg har arbejdet med materialet som et samlet felt, som jeg har gået på opdagelse i. Her har jeg har arbejdet med landskabet som denne krop, hvorfra livet udfolder sig, en krop fyldt med fortællinger og liv.
Projektet arbejder med skabe landskabsrum, som kan blive til med den omkringliggende tilblivende natur. De landskabelige rum bliver et landskabslaboratorium hvorfra der kan registreres, undervises, og opleves hvordan et naturareal kan udfolde sig, hvor lærings- og refleksionsrum sammenfiltres med et landskab i forandring.
Landskaber er uendelige samlinger af rytmer og livsformer, som bevæger sig i egne territorier og tempi, alle med egne systemer og påvirkninger i verden. De kan være af skrøbelig og flygtig karakter, eller mere forankrede i vores landskabsforståelser. Græssende dyr, sværmende insekter, frø, små pattedyr, fugle og nysgerrige mennesker, kan bevæge sig omkring i det flygtige landskab. Her åndes frit, her åndes sammen. Landskabet rynker, skaber ly, og vegetation lever i en vildskab, i mosaikker, og kan danne stærke rødder. Landskabets mange kroppe, og systemer slynger sig, de er afhængige af hinanden. Ved at gå på opdagelse i landskaberne, kan vi måske komme nærmere og identificere os med de livsformer som vi omgives.
