Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Natur Med Kant - Et Oplevelseslandskab på Nordals

Navn
Iyoha Vanessa Octavia Aihie
Uddannelsesgrad
Kandidat
Fagområde
Arkitektur
År
2020

Hvad sker der egentlig derude på kanten? Målet for projektet er en strategi for udvikling af et nyt naturnetværk på Nordals, der skal skabe tilgængelighed i landbrugslandskabet og tilføje herlighedsværdi til et område i tilbagegang. 

Ønsket er, at styrke den samlede oplevelse af stedet – helheden – en helhed med landskabet og historien i centrum, hvor de bærende karaktertræk bevares og styrkes, så områdets fortælling står klart. 

Projektets hovedformål kan koges ned til ønsket om, at formidle et landskab. Det ligger i vores dna, at måden vi orienterer os i verden, forekommer ved at genkende landskab. Ydermere er forståelsen for stedet også en forudsætning for, at kunne udforme arkitektoniske objekter, placeret i det.

Omdrejningspunkt består i fascinationen af det dramatiske møde mellem naturens uorden og den arkitektoniske orden. Hvordan man skaber forestillingen om et landskab gennem en række elementer. Hvordan et objekt pludselig kan beherske et kæmpe landskabsrum - fremhæve steders kvalitet på en sådan måde, at der skabes et sted, en aflæselighed og en poesi i relation til den lille såvel som den store skala.

Anskuer man landskabet som et palimpsest, kan hvert et lag, som skrælles af, fortælle hver sin historie om området, der tilsammen udgør stedets ånd. Genius loci.

Projektet består i arbejdet med nogle greb der tydeliggør en særlig stemning eller fortælling tiden har slettet som så udgør et nyt lag, der ender med at være en fortælling i sig selv - et vidnesbyrd om vor tid. 

Det Kongelige Akademi understøtter FN’s verdensmål
Siden 2017 har Det Kongelige Akademi arbejdet med FN’s verdensmål. Det afspejler sig i forskning, undervisning og afgangsprojekter. Dette projekt har forholdt sig til følgende FN-mål:
Sustainable cities and communities (11)
Life on land (15)