Uendelig bevægelse er livsbetinget. På den ene eller anden måde er alt på jorden enten i bevægelse eller bevæget af de fænomener der knytter sig til jorden. Tiden-, lyset-, mørket-, jorden-, luften-, havet-, kroppen-, vegetationer-, osv. bevæger sig. Alt er i udvikling. Med kroppen som sansende instrument har det været formålet at skabe rum, der er i dialog med omgivelserne ved Gilbjerg Hoved. Sandhedsrum, der registrerer bevægelser over tid.
Solsten/feltspat blev brugt af vikingerne til at finde vej på havet, når det var overskyet. Ved at holde stenen op mod himlen, kunne de registrere hvilken retning solen var, ved at se på hvordan lyset blev brudt i stenen. Solstenen polariserer lysretningen og har været udgangspunt for det undersøgende materiale i projektet.
Solstenen ændrer sig alt efter hvordan den drejes og bryder lyset.
Modelstudie af konstrueret gitter med polariserede lysskiver, der hhv. bremser og lader lyset komme igennem. Lysets placering ændrer den skygge konstruktionen tegner.
Trappen er udformet, så man bevæger sig ud over skrænten. Man bevæger sig langs med og ned af skrænten og undervejs er der indlagt vendinger der gør, at synet bevæger sig i alle retninger. Skrænten er dynamisk og eroderer i takt med klimaforandringerne. Når skrænten eroderer, vil trappen stadig stå. Trappen er en installation i dialog med landskabet, der vil ændre sig over tid.
Studie af vand. Vand er blevet en markør for hvor fremskredne klimaforandringerne er. Forskere regner på, hvor meget vandstanden vil stige, hvis/når permafrosten smelter. Hvis hele Indlandsisen smelter, vil verdenshavene f.eks. stige med 7 meter. Havvandet er derfor belevet en vigtig markør i dialogen om klimaforandringerne.
Vand er hele tiden i bevægelse. Det fryser, tør, fordamper og fortættes. I bevægelsen fører det materialer med sig. På vandstandsmarkøren kan man bevæge sig som vandet. Nogle dage vil den være fremkommelig, andre dage slet ikke. Fladerne skaber lys og mørke og vandet vil reflektere sig i mørket. Lyden vil ændre sig i takt med vindes tiltagende eller aftagende bevægelse. Er installationen fremkommelig, vil man bevæge sig i vandet mellem fladerne. Imellem lyset og mørket. I dialog om fremtiden. Vandet vil bevæge sig og føre materiale med sig og vandstanden vil stige og falde i takt med månens tiltrækningskraft. Med tiden vil vandstanden stige i takt med klimaforandringerne tiltager, men installationen vil stadig stå. Vandstandsmarkøren er en installtion i dialog med vandskabet, der vil ændre sig over tid.
