Intentionen med projektet er at fremkalde og undersøge en ny opmærksomhed for den uløselige sammenhæng, der er i mødet mellem natur og kultur. Projektet beskæftiger sig med interventionen, formidlingen og håndteringen af naturområder, der vedligeholdes, plejes, planlægges og nu kræver en stillingtagen til forurening, som en ubevidst konsekvens af kulturen.
Med en ny forståelse for, at vi befinder os i en formentlig altomgivende forurening af PFAS-stoffer, opstår bekymringer ikke blot overfor vores eget helbred, men også for de steder vi befinder os.PFAS er en samlet betegnelse for flere 1000 stoffer der bruges overalt i vores hverdag. Fælles for stofferne er, at de enten i sig selv er svært nedbrydelige eller kan nedbrydes til svært nedbrydelige stoffer. Derudover er de ofte mobile i vandmiljøer eller bioakkumulerende over tid.
Paradokset med begreberne natur og kultur er en kompleksitet der forankrer sig i mange af de udfordringer, vi står overfor. Ved at skelne mellem de to begreber som forskellige, opstår en distancering og fremmedgørelse af hinanden. Samtidig er de klimaudfordringer og biodiverse kriser, vi står overfor menneskeskabte. Findes begrebet 'natur' så? Formegentlig ikke som et begreb der forståes som uberørt af os mennesker.
Selvom begreberne kan forstås med en større eller mindre distance mellem sig kan skelnen mellem dem muligvis identificere de problematikker, der finder sted i syntesen mellem dem.
Projektet udfolder sig konkret langs den sydvestlige kyst på Sjælland på Avnø. Her består landskabet af flere lavvandede kystlaguner: Avnø Fjord, Dybsø Fjord og Karrebæk Fjord. Den langstrakte randmoræne Knudshoved Odde afskærmer Avnø Fjord og skaber en dobbelt kystlinje. Her opstår områder med strømlæ hvor vådområder og strandenge breder sig.
Den militære tilstedeværelse og flyvestation på Avnø har fra 1926 til 1989 sat sine kulturelle spor i landskabet. Området er nu Natura2000 beskyttet, og der er udarbejdet plejeplaner og reguleringer for at bevare og genskabe de særligt karakteritiske lysåbne naturtyper, der skaber habitat for en sælkoloni, sjældne padder og truede fuglearter.
"Staying with the trouble does not require such a relationship to times called the future. In fact, staying with the trouble requires learning to be truly present, not as a vanishing pivot between awful or edenic pasts and apocalyptic or salvific futures, but as mortal critters entwined in myriad unfinished configurations of places, times, matters, meanings"
D. Haraway
PFAS som kontekst i projektet, tegner sig som et foranderligt og ukendt landskab. Forskellige grænseværdier afgør tilgængeligheden og besluttes politisk. Forskellige definitioner af grænseværdier skaber forskellige tilgængeligheder i det mentale landskab af frygt og uvidenhed vi bevæger os rundt i.
Diagrammet beskriver hvordan stofferne påvirkes og påvirker punktuelt, fordeler og akkumulerer sig alt efter om det befinder sig i jord eller vand, og hvordan vind og vejr påvirker transporten af stofferne.
Når man bevæger sig rundt i landskabet, befinder man sig ikke kun inden for horisontens store grænsefelt i det flade, åbne landskab. Man bevæger sig gennem, på kanten, og stoppes af et utal af grænser.
Nogle grænser planlægges og kontrolleres tidsbestemt, andre manifesterer sig fysisk. Tilgængelighed opstår mere eller mindre planlagt som fx vandets tilstedeværelse, der utilgængeliggør hele områder eller blot stier. Reaktioner og begivenheder opstår og grænser forhandles både af krop og landskab.
Undersøgelser af disse grænser, fænomener og systemer undersøges i model. Et abstrakt landskab der bor i et system. Et system der bor i et landskab.
I kropslige registreringer af landskabets fænomener og reaktioner på nye elementer introduceres en membran. Tilstedeværelsen udmåler, adskiller, opsamler, transporterer en erfaring mellem krop og landskab. En afvisende adskillende materialitet der flytter ind i landskabets ukontrollerede fænomener. En reaktion på i et system.
Gennem scanninger af landskabets kulturelle spor, betragtes jorden ikke længere som en flade at befinde sig på, men nærmere som en membran der deler to miljøer og skaber både transport og dialog mellem rum. Rumligheder der akkumulerer og fordeler erfaringer og konsekvenser.
Disse undersøgelser udmunder sig i tre nedslag der forsøger at favne en iscenesættelse og diskussion af landskabets karakter gennem projektets to ben - formidling og håndtering af vores tilstedeværelse og spor i landskabet. Gennem nye destinationer opleves landskabet fra nye plateauer, der reagerer og agerer med landskabet.
Nedslag I/ Det eksisterende felt befinder sig stadig som en ankomstdestination. Et sted at møde landskabet fra. De tre eksisterende bygninger fremstår med deres bygningskroppe som tre karakteristiske elementer. Det eksisterende naturcenter og naturskole omprogrammeres, der åbnes op, gøres plads til nye udstillinger, åbenhed og formidling, der rumligt deles mellem offentlighed, undervisning og igangsættelsen af oprensning.
Nedslag II/ Den gamle landingsbane udlægges som et felt for test af oprensningens effekter i jorden. Feltet bliver nu i den ene ende nær forurening, et område der under forskellige former for kontrol og test iscenesætter oprensningen
Nedslag III/ For enden af den gamle pansermålsbanen etableres et testområde i to udgravninger, der forholder sig oprensningen i vandets domæne. Når man ankommer til søen ankommer man langs stien til et plateau. Et plateau der befinder sig på kanten og langs ryggen af indgrebet i jorden. Man positioneres med en udsigt ud over testområdet.
