Et hus til kvindefællesskab
Projektet præsenterer en nytænkning af institutionen ’krisecenter’, som et synligt og samlende sted i byen. Med afsæt i idéen om kollektivet peger projektet på styrken i at supplere beskyttelse og tryghed med kulturhusets åbne fællesskab. Programmet tager fat i Polens sammensatte historie, udvikling og politiske situation og præsenterer et ligeledes sammensat hus og byrum for Warszawas kvinder.
I opstarten af projektet dykkede jeg ned i fællesskabet og kollektivets rødder i Polen, og undersøgte det sovjetiske begreb Kolkhoz, der er betegnelsen for de landbrugsfællesskaber, som det sovjetiske styre oprettede (den første i 1930). Folket gjorde modstand, da kollektiviseringen ofte skete under tvang, og ikke økonomisk tilgodeså bønderne. Rundt omkring i det østlige Europa, står fællesanlæg fra disse kollektiver tilbage, som et arkitektonisk levn.
Projektet ”Et hus til kvindefællesskab” giver et bud på en gentænkning af de polske kollektiver i en nutidig og urban version, rettet kvinder i Warszawa. Med programmer plukket fra kolkhoz’ kulturhuse og fællesanlæg, præsenteres et sted for kvinder og minoriteter, der både tilbyder fællesskab og fornøjelse, men også skaber et trygt og empowering sted at søge hen. Kvindefællesskabet er i dette projekt både et kultur- og vidensdelingshus, men består også af et mere kritisk program, der tager fat i problemstillinger om kvinderettigheder i Polen i dag i form af en sundhedsklinik og en krisemodtagelse.
Projektet bevæger sig mellem det private og det offentlige, hvad vi deler og hvad der er svært at dele, og arbejder derfor også arkitektonisk med det private og offentlige rum, samt forbindelserne i området til og fra anlægget.
Projektet er derudover et by-projekt, der arbejder med at forstå og læse en by igennem indsamling af byens motiver, former og fortællinger.
KVINDER I POLEN
Polen var blandt nogle af de første lande i Europa til at give kvinder stemmerettigheder (1918) og andre juridiske rettigheder (fx også en lov mod voldtægt i ægteskabet i 1932).
Et højt antal kvinder er på arbejdsmarkedet. En statistik fra 2017 viser at 63,6% kvinder og 78,2% mænd var i beskæftigelse – til sammenligning var 71,5% kvinder i Danmark i beskæftigelse i samme periode.
En statistik fra 2021 viser, at halvt så mange kvinder i Polen ift. Danmark sidder i magtfulde stillinger eller har på anden vis magtfulde positioner i samfundet.
Polen er et af de lande med lavest kønsbestemte lønforskelle i EU. En statistik fra 2020 viser, at kvinder i Polen ”kun” tjener 4,5% mindre end mænd, mens tallet i samme periode i Danmark er 13,9%.
Polen er et katolsk og konservativt land. Så selvom Polen faktisk er langt i kampen om økonomisk ligestilling, ser statistikkerne anderledes ud når det handler om kvindesygdomme, information og behandling på sex-, køns- og fertilitetsområdet, samt utilstrækkelig hjælp og støtte i tilfælde af vold og kønsbaseret diskrimination.
I 2020 strammede Polen sin abortlov sådan at gravide kun må få udført en abort i tilfælde af sager om voldtægt, incest eller hvis den gravides liv er i fare. Dvs. at Polen nu nærmest har et totalforbud.
I flere polske byer er der blevet oprettet eller forsøgt oprettet "LGBT-frie zoner", som påvirker rigitig mange menneskers liv, tryghed og frihed.
Studierne af grunden, byggeklodserne og byens motiver modellerede en sammensat bygning frem. Huset placerer sig på sitet, så det danner et indre gårdrum ved hjælp af nabobygningernes mure. Huset består af mindre klodser eller enheder – og hver bygning er sin egen. Nogle programmer flytter ind i huset, som i en sættekasse, mens andre programmer har sit eget motiv. Jeg har derfor arbejdet med ”Huset til kvindefællesskab”, som en slags fællesskab af huse, der står som én sammensat bygning, på en vævet baggrund af aftryk af motiver fra byen.