Designbaseret Samskabelse og Ledelse
Der er stor efterspørgsel på metoder til at samskabe holdbare og brugervenlige serviceløsninger i den offentlige og private sektor. Men hvordan gøres det i praksis? På modulet får du viden fra bl.a. servicedesign og codesign samt færdigheder til kritisk at analysere eksisterende servicesystemer og organisere samskabende processer med henblik på at udvikle nye løsninger.
Du får indsigt i de centrale teoretiske begreber inden for samskabelse og konkrete metoder til at skabe brugervenlige og innovative serviceløsninger sammen med andre. Derudover gives forskellige rammer til at analysere eksisterende serviceløsninger, udforske designproblemet og reflektere over muligheder og udfordringer ved samskabelsesprocesser.
Modulet trækker bredt på både national og international forskning i bl.a. samskabelse (co-production), servicedesign, co-design - og perspektiveres i forhold til helhedsoritenteret, bæredygtig udvikling og materiel praksisforandring.
Undervisningen består af teoretiske oplæg, diskussioner og workshops, som stiller skarpt på betydningen af begrebet ’samskabelse’ og på, hvordan du kan anvende det i praksis som en serviceorienteret, værdiskabende og kollaborativ tilgang til designledelse. Du får træning i at anvende en række konkrete metoder og værktøjer, som kan understøtte ledelsen og planlægningen af praksisorienterede og samskabende designprojekter og forandringsprocesser.
Det får du ud af modulet
- Du får indsigt i teoretiske kernebegreber og lærer at anvende analytiske og designbaserede tilgange især fra service- og codesign til ledelse af projekter, hvor samskabelse er i centrum.
- Du får hands-on erfaring med en række metoder inden for codesign og servicedesign samt arbejdsmaterialer til at lede projekter og indgå i forandrings- og samskabelsesprocesser.
- Du får redskaber til udvikle eller nytænke serviceorienterede løsninger, der giver værdi på tværs af projektets mange aktører.
- Du får indblik i en række komplekse cases.
- Du får sparring og rum til refleksion i forhold til egen nuværende praksis, f.eks. i forbindelse med øvelser og opgaveskrivning.
Undervisning og seminardatoer
Undervisning og seminardatoer
Diplomuddannelsen er baseret på seminarer, og undervisningen veksler mellem forelæsninger, diskussion, workshops og gruppearbejder. Vigtigst af alt, bliver undervisningen koblet til de arbejdsopgaver eller udfordringer, du sidder med. Det betydninger, at du kan bruge uddannelsen direkte i din hverdag.
Datoer for undervisning på modulet og deadline for modulopgave:
- Tirsdag d. 12. marts 2024
- Onsdag d. 13. marts 2024
- Onsdag d. 3. april 2024
- Torsdag d. 4. april 2024
- Onsdag d. 17. april 2024
- Deadline for modulopgave: d. 15 maj 2024
Hvem er modulet henvendt til?
Hvem er modulet henvendt til?
’Designprojektledelse: Serviceorienteret samskabelse’ henvender sig bredt til både ledere, mellemledere og medarbejdere i private og offentlige organisationer, som har behov for redskaber til projektledelse, service design og samskabelse, fx:
- Afdelingsledere
- Mellemledere
- Projektledere
- Projektkoordinatorer
- Udviklingskonsulenter
- Ledelseskonsulenter
Adgangskrav og optagelse
Adgangskrav og optagelse
For at blive optaget på et diplommodul er det et krav, at du har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, som mindst er på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående uddannelse gennemført som et fleksibelt eller reguleret forløb
Derudover skal du kunne dokumentere, at du har mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende eksamen.
(jvf. bekg. nr 933 af 13/06/2022)
Optagelse på uddannelsen sker på baggrund af en vurdering af din uddannelsesmæssige baggrund, erhvervserfaring og dine muligheder for at anvende uddannelsen i dit aktuelle arbejde.
Ansøgning og optagelse
Du søger om optagelse gennem det elektroniske ansøgningsskema, som du kan finde under de enkelte diplommoduler. Ansøgningsfrister for de forskellige moduler udmeldes løbende på det enkelte diplommodul.
Modulansvarlig
Vis beskrivelse
Sissel Olander har en ph.d. fra KADK i designantropologi, co-design og designeksperimenter. Hun har arbejdet i en række forskningsprojekter med offentlige partnere, særligt med fokus på bibliotekers borger- og brugerinddragelse.
”Vi har lært at kortlægge servicerejsen for vores målgrupper og identificere vores mange roller. Vi har fået sat ord på et teoriapparat, der forklarer hvad vi allerede laver. Det har været en øjenåbner at se hvor komplekst det faktisk er. Og da vi er to kollegaer, som har taget dette modul sammen, har det givet vores samarbejde nye dimensioner, begreber og samtaler vi slet ikke havde før.”
"Jeg har på modulet "Designprojektledelse: Serviceorienteret samskabelse" fået en bedre forståelse af divergent tænkning og handling, så jeg sammen med mine elever kan arbejde med designprocesser fra opstart og identificering af den egentlige opgave, til research, idégenerering, konceptualisering, prototyping, testing og færdiggørelse. Og så er jeg blevet styrket i at facilitere designprocesser, der tager udgangspukt i brugernes behov med fokus på den udfordring, designet adresserer, samtidig med at det sikres, at designet er miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtigt."