Historiske huse skal lære studerende om bæredygtig bygningskultur
Hvordan kan gamle landbokulturhuse på Frilandsmuseet i Lyngby lære fremtidens arkitekter at bygge med større respekt for klima, ressourcer og fortidens byggeskik? Arkitektstuderende fra Det Kongelige Akademi bygger i bondegården ”Lundager” på Frilandsmuseet med rejsegilde den 17. maj.
Byggeriet står i dag for ca. 40% af det totale CO2-udslip på verdensplan. Det er derfor nødvendigt radikalt at ændre på vores forbrug, måde at bygge på og anvendelse af materialer. Her er det oplagt at lære af ældre danske gårde og landbohuse, hvor man benyttede CO2 venlige og naturlige lokale materialer – og skabte bygninger, der kunne holde i flere århundreder.
32 arkitektstuderende fra kandidatprogrammet Kulturarv, Transformation og Restaurering på Det Kongelige Akademi, har sammen med deres undervisere sat sig for at undersøge, lære af og nyfortolke den danske landbokulturs bygninger på Frilandsmuseet i Lyngby med konkret afsæt i bondegården fra Lundager, der stammer fra midten af 1700-tallet.
Energiforbedring af gamle huse
Her skal de studere, hvordan man respektfuldt kan restaurere, transformere og energiforbedre gamle huse og skabe nye funktioner til nutidens behov uden at rive ned og bygge nyt - og samtidig udelukkende gøre brug af de naturlige materialer bygningerne er lavet af: hamp, ler, træ, kalk og vand.
"Fortidens bønder har ikke bygget deres gårde ud fra idealer om bæredygtighed. De var tvunget af økonomiske grunde til at bygge med det, de kunne få fat i, og vedligeholde, det, der var, " siger Nicolai Bo Andersen, professor på Institut for Bygningskunst og Kultur. "De byggede med traditionelle, overvejende regionale materialer og anvendte teknikker, som blev udviklet gennem generationer. De gamle huse var ikke perfekte: Beboerne har frosset, gulvene har været kolde, væggene fugtige og vinduerne utætte. Der er lavt til loftet og vinduerne få og små. Levende ild til opvarmning og madlavning har fyldt rummene med røg og sod. I en bæredygtig fremtid er det ikke meningen at vi skal bo som man gjorde på landet i 17-1800-tallet. Men vi kan lære af bøndernes evne til at anvende materialer fra de nære omgivelser, tilpasse bygningerne til det omgivende landskab og forlænge de sparsomme ressourcers levetid gennem korrekt brug af materialer og vedligeholdelse. Vi kan bygge videre på erfaringerne. "
Klima- og miljøspørgsmål på Frilandsmuseet
De studerende har fået lov til at bygge en fritstående isolerende konstruktion indeni Lundager-gården ud fra spørgsmålet: Hvordan kan vi genbruge og efterisolere et eksisterende rum ved hjælp af naturlige materialer, så husets eksisterende kulturhistoriske og æstetiske kvaliteter ikke svækkes, men tværtimod forstærkes?
Nyfortolkningen skal også fungere som formidling på Frilandsmuseet, hvor det er hensigten af engagere museumsgæsterne i klima- og miljøspørgsmål ved at vise hvordan de historiske bygninger kan inspirere en fremtidig bæredygtig bygningskultur.
