Vi bruger cookies

Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering bruger cookies til at skabe en bedre brugeroplevelse, til at interagere med sociale platforme og til anonymiseret statistik over trafikken på vores hjemmeside.

Cookies fra sociale medier gør det muligt for os at interagere med velkendte sociale mediers platforme og indhold. Formålet kan være statistik eller marketing.
Nødvendig for at afspille YouTube vidoer. Benyttes til marketing, statistik og personalisering.
Nødvendig for at afspille Vimeo videoer
Præference cookies gør det muligt for en hjemmeside at huske oplysninger, der ændrer den måde hjemmesiden ser ud eller opfører sig på. F.eks. dit foretrukne sprog, eller den region, du befinder dig i.
Bruges til grafiske elementers tilstand

Dér hvor vi bor

Lundager. Foto: Victor Boye Julebæk

Forskningsprojektet ’Dér, hvor vi bor’ undersøger hvordan bygningskulturen som bærer af viden om materialemæssige egenskaber og miljømæssige faktorer, kan aflejre sig som æstetisk erkendelse og give inspiration til fremtidige bæredygtige handlinger.  

Lundager Retrofit 
Lundager Retrofit handler om hvordan vi kan genbruge og efterisolere et eksisterende rum ved hjælp af biogene materialer, så husets eksisterende kulturhistoriske og æstetiske kvaliteter ikke svækkes, men tværtimod forstærkes.  

Den fritstående konstruktion er en nyfortolkning af Lundagers traditionelle sulekonstruktion. En sule er en søjle der bærer en langsgående ås, der er afstivet af en skråstiver på begge sider. Konstruktionsprincippet kan spores tilbage til bondestenalderen.  

Bindingsværkkonstruktionen er udført af træ, der med en meget kort geologisk tidsskala kan betragtes som en potentiel fornybar ressource. Træ binder CO2 mens det vokser og fungerer som kulstoflager så længe det holder sin kemiske form.   

Konstruktionen står på et skruefundament af stål. I forhold til et normalt 30 cm bredt og 90 cm dybt randfundament i beton reduceres udledningen i nærværende projekt (ifølge leverandøren) med 1,66 tons CO2, svarende til ca. 85%.   

Væggene er isoleret med 90x300x600 mm Hempcrete blokke. Tavlene er fastholdt i bindingsværkets ’geisfuss’ med en 12 mm fuge af lermørtel, kornstørrelse 0-4 mm. Der er kastet ud med en 0-4 mm lervælling. Herpå er der pudset bindigt med tømmeret med en lerpuds 0-2 mm. Til slut er der kalket over stok og sten.  

Hempcrete er en isolerende byggeblok der består af presset hamp bundet sammen af kalk og vand. Hamp er en hurtigvoksende hårdfør plante som har optaget 75 kg CO2 pr. m3 materiale. En Isohemp hempcreteblok har en varmeledningsevne (λ-værdi) på 0,071 W/mK.  

Taget er isoleret med 80x600x1200 mm måtter af græsfiber. Materialet er lokalt indsamlet, tørret og presset græsoverskud fra offentlige pladser og parker. Græsisolering er 100% genanvendeligt og har optaget 1,5 kg CO2 pr. kg materiale. En Gramitherm græsisoleringsbatt har en varmeledningsevne (λ-værdi) på 0.040 W/mK.  

En eksisterende bindingsværksvæg efterisoleret med 200 mm Hempcrete har en samlet klimapåvirkning vedr. varmetab og materialer på 68,6 CO2e/år. Til sammenligning har 300 mm mineraluld - på grund af en større klimabelastning under fremstillingen - en større samlet klimapåvirkning på 71,6 CO2e/år.  

To eksisterende vinduer med hver to rammer med to sprosser i hver ramme er blevet restaureret. Løs maling er skrabet af med et skrabejern, nedbrudt træ er blevet repareret ved udlusninger og vinduet er blevet grundet med kogt linolie til mætning og malet med linoliemaling i tre tynde lag. 

Det ene vindue er forsynet med forsatsrammer med et lag energiglas (1+1). Herved mindskes varmetabet fra omkring 300 kWh/m2 år til 66 kWh/m2 pr. år. Det andet vindue er forsynet med forsatsrammer med en energirude (1+2) med et samlet varmetab på 25 kWh/m2 pr. år.  

Et tilsvarende nyt træ/alu vindue med en tolags energirude vil have et varmetab på omkring 78 kWh/m2 pr. år mens et tilsvarende nyt træ/alu vindue med en tre-lags energirude vil have et varmetab på omkring 42 kWh/m2 pr. år.  

Ifølge FN’s klimapanel IPCC er det største potentiale for reduktion af klimagasudledningen i den vestlige verden ’retrofit’ af eksisterende bygninger. Men på grund af den såkaldte ’rebound’-effekt risikerer man at besparelsen bliver udlignet af et større arealforbrug per person. Det er derfor helt afgørende at energieffektiviseringer bliver suppleret med anvendelse af fornybare ressourcer og begrænsning af forbrug.  

Forsøgsbyggeriet er bygget af 32 arkitektstuderende fra Det Kongelige Akademi – Kulturarv, Transformation og Restaurering i foråret 2023.  

Studerende 
Thea Berger Brusch, Lisa Linnea Petersen, Jacob Damskau, Dante Karlsson, Clara Tornfeldt Martens, Kathrine Norum, Barbara Søe Petersen, Maria Bro Schaadt, Lulu Agnete Strube, Lars Andersen, Kristina Andreassen, Jonas Hein Børglum, Mia Christina Forslund, Olivia Ane Frey, Elsba Karinardóttir Heinesen, Jørgen Frantz Heinesen, Frederikke Gaarn Henning, Charlotte Gjørtler Jensen, Anne Sofie Buchbjerg Kroghsbo, Neel Lindhardt, Jeppe Ask Larsen Mouritzen, Laura Kastrup Nielsen, Astrid Line Ruud Nordlund, Jens Marcus Røisi, Cecilie Riis Solberg, Pernille Sparholt, Oliver William James Wilson, Hanne Salte Økland, Nina Brøske Klette, Mille Dørge, Gunver Lindeskov Søgaard, Joakim Lindland Heltne.  

Forskere og undervisere 
Nicolai Bo Andersen, Victor Boye Julebæk, Thomas Hacksen Kampmann, Morten Gehl, Søren Vadstrup og Villads Høgsbro Nederby, Det Kongelige Akademi – Center for Bæredygtig Bygningskultur  

Haubarg. Foto: Victor Boye Julebæk

Ejdersted Haubarg 
Ejdersted Haubarg er en nyfortolkning af Frilandsmuseets historiske Ejderstedgård. Konstruktionen udgøres af en høj, rektangulær ’vierkant’ der bærer et stort, valmet tag. Taget beklædes med brædder som en nutidig reference til den historiske bygnings markante stråtag. Et indgangsparti, en alkove og et ovenlys er nyfortolkninger af tre rumlige situationer karakteristisk for Ejderstedsgården.  

Konstruktionen står på et skruefundament af stål der i forhold til et normalt randfundament i beton (ifølge leverandøren) reducerer CO2 udledningen med 89%. Hele bygningen, inklusive samlinger og befæstelser, er udført udelukkende af træ, der er en potentiel fornybar ressource der fungerer som kulstoflager så længe det holder sin kemiske form.  

Forsøgsbyggeriet er bygget af 35 arkitektstuderende fra Det Kongelige Akademi – Kulturarv, Transformation og Restaurering i foråret 2022. 

Studerende 
Michael Chinedum Anyanwu, Mattis Lande Esdaile, Marie Fostvedt, Filip Ivarsson, Karoline Kjerkegaard Kristensen, Kasper Hübertz Larsen, Lovisa Mikaela Nordlöf, Asger Højlund Olsen, Elizabeth Dujoux Olsen, Aura Helena Sanjuanello, Julia Cecilia Fors, Alexandra Gude, Annika Guttesen, Karl Ferdinand Hansen, Julius Marco Speedtsberg Krabbe, Jenny Lund, Mathias Overgaard Nielsen, Amalie Marie Overgaard, Oliver Kiem Kongsgaard Prag, Maya Cecilia Ermter Ramsøe, Karen Karlsen Strøm, Andreas Bøwig Thostrup, Gabriella Charlotte Udesen, Jens Varming, Andreas Vold, Josefine Westre, Nicolai William Buch, Cecilie Høgsberg Knudsen, Alma Music, Mike Suphakit Poompin Pedersen, Emilia Kalaj Nilsen, Franziska Maria Elizabeth Grant, Nadía Helga de Montgomery, Rikke Skriver Høholt Jensen.  

Forskere og undervisere 
Nicolai Bo Andersen, Victor Boye Julebæk, Morten Gehl, Det Kongelige Akademi – Center for Bæredygtig Bygningskultur  

Dér, hvor vi bor, nu, engang og i fremtiden
Forskningsprojektet ’Dér, hvor vi bor’ undersøger hvordan bygningskulturen som bærer af viden om materialemæssige egenskaber og miljømæssige faktorer, kan aflejre sig som æstetisk erkendelse og give inspiration til fremtidige bæredygtige handlinger.  

Arkitekter 
Nicolai Bo Andersen og Victor Boye Julebæk, Det Kongelige Akademi – Center for Bæredygtig Bygningskultur  

Øvrige projektdeltagere 
Signe Lykke Littrup, Frilandsmuseet; Anette Elisabeth Warring og Tilde Strandbygaard Jessen, Erindring og fortidsbrug, RUC  

Projektet er støttet af Velux Fonden