Projektet foreslår en strategi for omdannelsen af Bispeengbuen, hvor buens bygningskrop bevares som byrum og omdannes til beboelse og gågade. Med det imaginære scenarie ønsker projektet at stille sig kritisk over for nedrivningen af byens monstre og diskutere en igangværende landsby-ficering af storbyens byrum.
Mellem Nørrebro og Frederiksberg kører hver dag 46 tusind biler over en å på en bue af beton og fortabte drømme. Buen hedder Bispeengbuen. Et ensomt og udskældt monster der med en forældet drøm om monumentale super-byer skærer sin sekssporede krop gennem byen og vækker følelser af foragt så stærke at buen i dag er dømt til en trist og tung nedrivningsskæbne. Projektet stiller sig kritisk over for nedrivningen ved at foreslå et boligbyggeri på buens side. Et medsvorent monster som befinder sig under, over og omkring bispebuens bygningskrop. Projektet forestiller sig et scenarie, hvor bispebuen opfattes som en biotop i byen. Et landskab og en situation, som ikke kan rives ned. Med dette imaginære scenarie forholder projektet sig kritisk til nedrivninger generelt og ønsker at undersøge en alternativ tilgang til omdannelsen af storbyens trafikale og monstrøse strukturer.
