I en jordvold på Amager placeret mellem et industriområde og et rekreativt område, diskuterer og synliggør projektet, hvordan vindmøller er en del af byens forside og bagside/utopien og dystopien. Projektet integrerer fire vindmøller med tilhørende programmer på stedet og tager udgangspunkt i de landskabelige ændringer, som et øget energibehov skaber. I stedet for at skjule disse ændringer, ønsker vi at undersøge og fokusere på at synliggøre dem og bruge dem rumligt som en del af stedets fortælling. Projektet forbinder vindmøllernes uendelige himmelrum med det punkt, de rammer, nemlig jorden. En mørk og massiv substans, som kan indeholde fortællingen om en processuel rest og forandring. Vindmøllerne står som en utopi, et peg og et håb ud i fremtiden, men grundlaget for dem er enormt skrøbeligt, for fremtiden er ikke til at gribe og sige noget konkret om. Ændringerne vil eksistere, og det er dem, vi gerne vil undersøge.
Projektet er lavet i samarbejde med Anna Eglite Sørensen <3
Projektet startede med en interesse for konflikter i landskaber og synlighed i arkitektoniske og landskabelige processer med fokus på energi. I starten af projektet var vi draget af vindmøllen som objekt i landskabet, som markør for en dystopi og en utopi som teknologi og ideologi, og ikke en decideret begejstring for grøn omstilling. Bruno Latours tekst ‘Love your monsters’ (2012) tager udgangspunkt i Mary Shelleys horror ‘Frankenstein’. Latour peger på, at vi bør drage omsorg og passe på vores teknologier, vores opfindelser og vores bedrifter i stedet for at forlade dem, når vi tillægger dem en monstrøsitet. Vi har brugt teksten til at diskutere synlighed i vores energiforbrug - bagsiden af utopien. Det er alt det grimme, det beskidte, det ødelæggende, og alt det, vi gemmer væk, som skærer i vores komfort og vores forståelse af det netværk, som vindmøllen indgår i. Vi opfatter dette som en nødvendig og en måden at kunne diskutere og forstå æstetik på. Vi må forsøge at forstå vores teknologier og vores bedrifter som en del af naturen for derved at kunne forstå, hvad den gør ved os og jorden.
Undersøgelsen af vindmøllen som et monstrøst objekt for en konflikt førte os til Lolland, hvor 80% af den vindenergi, der bliver produceret, bliver sendt op til Hovedstadsområdet. Placeringen af vindmøller er politisk og ofte en klassekamp - den rummer et større felt af konflikter. Når vindmølleparker bliver installeret uden for byer omkring marker og ude på havet, ude af syne, ude af sind, bliver vindmøllerne usynlige i en større forståelse af vores energiforbrug. Med ønsket om at arbejde med synlighed af energi og vores forbrug og dobbeltheden i ideologiens forside og bagside, valgte vi at fokusere på byen som felt for denne undersøgelse og diskussion.
På vores site på Amager mellem Amagermotorvejen og Kalvebodløbet eksisterer der et stort industriområde, som fungerer som byens deponi med jord, sten, Københavnerbænke og brosten. Dette er byens bagside og indeholder materielle rester og overskud af byens udvikling. På sitet eksisterer også et nyanlagt rekreativt område med forskellig beplantning, madpakkehuse og bihoteller. Dette er byens forside og agerer synligt ansigt på, hvordan byen gerne vil se sig selv. Stedet skal læses både som et site, der kommenterer på konflikten mellem land og by i forhold til energiproducering, men også som et billede og et mulighedsrum for at diskutere vindmøllernes landskabelig påvirkning, og hvordan disse kan forstås som en forside og bagside i forhold til byens og stedets fortælling.
Projektets berøringsflade er jordvolden mellem det rekreative område og industrien. Jordvolden agerer som en mur, der gennem projektets arkitektoniske indgreb bliver opskåret og bearbejdet mellem de to områder. Overordnet for alle indgreb er, at intet overskudsjord fra implementeringen af vindmøllerne eller andre indgreb forlader sitet. Jorden bliver brugt rumligt omkring vindmøllerne eller overgår til at blive til planlagte jordbunker på den rekreative side på sitet. En spunsvæg med huller i, et bredmasket net og topografiske ændringer er med til at iscenesætte jordens nye situation og plads i forhold til vindmøllerne. I indgrebene omkring vindmøllerne har vi arbejdet med programmer, som kan lægge sig til landskabet og styre og styrke fortællingen om stedets identitet. Programmerne som tillægges landskabet er: (feltet) en plads med en belægning af et net, mindre geometriske udgravninger til ophold og et bord, som kortlægger landskabet, (passagen) et hus til industriens brugere og et hus til folk, der kommer forbi stedet, (skålen) et opholdssted med en vandpost, og (kanten) energilagring i form af siloer med opvarmede sten. Ved hver vindmølle ligger en bunke jord på en dråbeformet plint fra udgravningen af vindmøllernes fundamenter og de andre indgreb.
Ved den første vindmølle (feltet/pladsen) finder man et 6,5 meter langt bord, som kortlægger landskabets topografi omvendt. Modellen her er både en sitemodel i 1:1000 og en model af bordet i 1:5.
På pladsen findes et bredmasket net, som iscenesætter, at overskudsjorden fra toppen af volden, efter indsættelsen af vindmøllen, er blevet rykket mod højre og skaber en flade og en form for belægning. I overfladen er der gravet geometriske runde fordybninger, som forholder sig til kroppen og vindmøllens rotation. I nettet findes større huller, der vil gro til på forskellige måder.
Ved passagen findes et hus til industrien og et hus til den rekreative side. Huset til industrien står på stolper og er af en let konstruktion, mens huset til den rekreative side er en udvidelse af vindmøllens fundament. Begge ligger inden for spunsvægge, som holder jorden tilbage. I spunsvæggen er der huller, som hulemalerier, der beretter i symboler om ændringerne i landskabet.
Ved den tredje vindmølle findes en skål i jorden omkring vindmøllen. Det er et punkt i fladen, som iscenesætter vindmøllens forbindelse til horisonten.
Ved den fjerde vindmølle findes et felt for en foreliggende konflikt mellem den rekreative side og industrisiden på vendepladsen for industriens lastbiler.
