En sundhedsfaglig underviser demonstrerer en buet tube for to personer i operationsbeklædning.

Designere giver nye perspektiver på sundhedsvæsenets udfordringer

Dato

Designstuderende fra Det Kongelige Akademi har for sjette år i træk arbejdet med konkrete udfordringer fra sundhedsvæsenet i samarbejde med Copenhagen Health Innovation (CHI). For Region Hovedstaden giver samarbejdet mulighed for at få nye faglige blik på kendte problemstillinger.

“Vi får mulighed for at lægge nogle af de udfordringer, vi har i sundhedsvæsenet, frem for nogle friske øjne og få de studerendes bud på, hvordan man kan se på dem på en ny måde. Det er to verdener, der bliver bragt sammen, og det synes jeg er utroligt inspirerende. Det kan noget andet end det, vi selv kan,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj.

Han besøgte Det Kongelige Akademi i forbindelse med årets præsentation af de projekter, som 76 designstuderende har udviklet med afsæt i problemstillinger fra hospitaler og klinikker i Region Hovedstaden.

Smilende mand i mørkt jakkesæt - Lars Gårhøj - står foran en gruppe mennesker til et arrangement i en lys sal.
Regionsrådsformand Lars Gårdhøj (S) besøgte Det Kongelige Akademi, for at se resultaterne af samarbejdet med CHI.

Samarbejdet mellem Det Kongelige Akademi og Copenhagen Health Innovation har gennem flere år bragt designstuderende tæt på hverdagen i sundhedsvæsenet. De studerende arbejder med konkrete cases og møder undervejs patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle for at undersøge behov og udvikle mulige designforslag.

Et andet blik på problemet

De designstuderendes bidrag kan handle om alt fra fysiske rum og produkter til information og visuel kommunikation. En vigtig del af arbejdet består i at undersøge problemstillingen grundigt, før der udvikles forslag til løsninger. Gennem observationer, samtaler og andre designmetoder ser de studerende på, hvordan en situation opleves af de mennesker, der står midt i den, og hvilke behov der faktisk skal imødekommes.

Det var netop denne tilgang, Lars Gaardhøj hæftede sig ved i de projekter, han blev præsenteret for:

“Designerne er gode til at gå ind i komplekse problemstillinger og skære ind til, hvad der egentlig er problemet, og hvad der skal løses,” siger han.

1
/2
En sundhedsfaglig underviser demonstrerer en buet tube for to personer i operationsbeklædning.
Skærmbillede af et undervisningsmodul om fejlplacering af en vejrtrækningstube med teori, øvelse og quiz.
En gruppe studerende havde arbejdet med et AI-baseret læringsværktøj til træning i akut luftvejsintubering på Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev Hospital.
Læringsværktøjet rummer bl.a. et quiz-modul, der skal hjælpe sundhedsfagligt personale med at forberede sig på forskellige situationer, der kan opstå under en intubation, hvor man skal have en slange ned i patientens luftrør.

Designmetoder afprøvet på virkelige problemstillinger

Samarbejdet indgår i det seks uger lange undervisningsforløb Designmetode og samarbejde på designuddannelsens 3. semester. Her har de studerende arbejdet i mindre grupper med konkrete cases fra sundhedsvæsenet og afprøvet designmetoder på virkelige og komplekse problemstillinger.

Forløbet giver de studerende erfaring med samarbejde og med at bringe deres forskellige fagligheder i spil, fx tekstil, møbel, beklædning, rum, visuelt design og interaktionsdesign. Pointen er ikke alene at udvikle konkrete løsningsforslag, men også at bruge designmetoder til at undersøge behov, udfordre vante måder at gøre tingene på og skabe nye muligheder for forandring. Nogle af projekterne kan samtidig danne afsæt for løsninger, som hospitaler og klinikker vælger at arbejde videre med.

1
/2
To personer arbejder med et stort, rundt bord af krydsfiner i et lyst værksted.
AI-visualisering af en blå stol på et buet træmøbel i et opbevaringsrum med materialer og udstyr.
En anden gruppe arbejdede med indretningen af fleksible samtalerum på Rigshospitalet, hvor man ofte er i bekneb for rum til patientsamtaler. En del af løsningen var derfor møbler, der kan nemt kan flyttes rundt.
Her var det vigtigt at indtænke opbevaringsmuligheder til de møbler, der skal bruges i de fleksible samtalerum. Møblerne er derfor designet, så de passer til de eksisterende opbevaringsmål på hospitalets lagerfaciliteter.

Patienttøj med fokus på værdighed og komfort

Et af årets projekter tager udgangspunkt i de udfordringer, som det gængse patienttøj kan give patienter med hyppige hospitalsindlæggelser. Tøjet kan føles ubehageligt mod huden, knapper kan genere eller lukke dårligt, og åbninger i tøjet kan betyde, at kroppen bliver blottet på en måde, der opleves som grænseoverskridende.

Derfor har Freya Quvang, Torstein Persson, Alberte Meyer og Rosa Nørregaard Fenger undersøgt, hvordan patienttøj kan gentænkes med fokus på større komfort, værdighed og selvstændighed for patienterne.

Moodboard med tekstilprøver i grå, blå og neonfarver samt foto af en person, der arbejder med strik.
I projektet har gruppen samarbejdet med caseholder Samuel Johan Jull Karlsen, der er frivillig hos SUMH. Han har bidraget med erfaringer og perspektiver på, hvordan patienttøj kan gøre en forskel for mennesker, der ofte er indlagt og har nedsat syn.

De har udviklet et forslag til genanvendeligt patienttøj med særligt fokus på behov hos personer med nedsat syn. Designet arbejder blandt andet med behagelige og elastiske materialer, tydelige kontraster og visuelle og taktile markeringer, der kan gøre tøjet lettere at orientere sig i og tage på.

For de studerende har arbejdet med en konkret problemstilling og den vigtige feedback fra de mennesker, løsningen skal fungere for, været en væsentlig del af forløbet:

“Det går op for én, hvor givende det er at arbejde med et reelt problem. Man vægter sine beslutninger højere, fordi der faktisk er nogen, der skal bruge det, man laver,” fortæller Rosa Nørregaard Fenger.

Fire personer står foran en præsentation med eksperimentelle tøjdesigns og tekstilprøver.
Torstein Persson, Freya Quvang, Rosa Nørregaard Fenger og Alberte Meyer.